Archives for juli 2011

Tesla Roadster: Raketbil

I lørdags skulle hele familien til fødselsdag hos nogle af vores gode venner. Konen, mine to børn og jeg. Planen var egentligt, at vi skulle køre derud i en af vores Mercedes A160, som vi alle kan være i. Men min søn Hampus insisterede på at han ville køre i “fars bil” – den orange. Eller som han også¨kalder den: Raketbil.

Og når først Hampus har sat sig noget i hovedet kan han være temmelig svær at tale fra det. OK, jeg var måske heller ike så svær at overbevise. Så resultatet blev, at vi kørte i 2 biler – Hampus og jeg i Tesla’en, og konen og Oona i Mercedes.

[Read more…]

Myter om elbiler bygger på dårlige elbiler

Jeg støder desværre ind i rigtig meget vrøvl og mange myter om elbiler, som tilsyneladende bygger på, at de fleste kun kender til – eller ønsker at kende til, de dårligste elbiler på markedet.

Dem der sælger de mindre gode elbiler ignorerer det faktum, at der findes bedre elbiler end dem de sælger. De journalister der dækker området ved ofte alt for lidt om elbiler, og de politikere der skal tage beslutninger der har betydning for elbilernes udbredelse, lytter desværre alt for meget på leverandørerne af de dårlige elbiler og de myter der følger.

[Read more…]

Morten Messerschmidt (DF) vil bekæmpe elbiler

DF har aldrig været kendt for, at være særligt vilde med alternativ energi, bedre miljø og elbiler – for nu at sige det mildt. Men i går blev jeg nu alligevel lidt overrasket over et af de absolut mindst intelligente forslag jeg længe har set fra DF: Morten Messerschmidt vil fjerne afgiftsfritagelsen på elbiler for at finansiere et forslag om at støtte, at højtuddannede flytter til Udkantsdanmark.

Udover at forslaget slet ikke hænger økonomisk sammen er det naturligvis en virkelig dårlig ide, at fjerne afgiftsfritagelsen på elbiler lige nu, hvor det endelig ser ud til at der kunne komme gang i den fremgang for elbiler, som de fleste politikere ønsker.

[Read more…]

Video- og lydproduktion i en bil

Jeg laver, som du sikkert allerede har set, en del videoproduktioner i min Tesla Roadster. Og det er ikke helt let. Jeg har kæmpet en del med både, at opnå gode billeder og en god lyd. Særligt det sidste har vist sig at være rigtig svært. I nedenstående video vil jeg fortælle lidt mere om den løsning jeg er kommet frem til, som jeg mener giver det bedste resultat.

Læs mere om det udstyr jeg bruger nedenfor …

[Read more…]

Ladestandere til elbiler på offentlige parkeringspladser skal være åbne for alle!

Better Place har tilsyneladende fået overbevist mange danske lokalpolitikere om, at det vil gavne udbredelsen af elbiler, hvis de får lov til at opstille deres ladestandere på offentlige pladser, og får reserveret parkeringspladser til elbiler. Andre selskaber er muligvis på vej med lignende løsninger. Jeg frygter, at resultatet vil blive det direkte modsatte!

Jeg synes det er meget farligt at overlade udbygningen af ladestander-infrastrukturen for elbiler til private selskaber, der øjensynligt ikke ønsker et åbent og konkurrencedygtigt netværk, men tværtimod en monopolisering. Det vil skade udbredelsen af elbiler.

[Read more…]

Dansk verdensrekord for elbiler indenfor rækkevidde!

Lige siden jeg fik min Tesla Roadster har jeg overvejet om ikke det var muligt, at slå verdensrekorden for, hvor langt man kan køre i en (serieproduceret og tilgængelig) elbil. Og hvis ikke det er muligt, så i det mindste lave en dansk rekord.

Verdensrekorden er p.t. på 347,2 miles – svarende til 558,76 km på en enkelt opladning, og rekorden er (naturligvis) sat med en Tesla Roadster.

I går aftes lavede jeg den første test og til min store tilfredshed viste det sig, at jeg godt kunne presse min Tesla ned på det energiforbrug der skal til for at slå verdensrekorden. Se dokumentationen nedenfor … men først en lille glædesvideo fra i går aftes :)

OBS: I videoen får jeg vrøvlet lidt om rekorden, kilometer og miles. Jeg var så glad at jeg glemte at tænke. Rekorden er som sagt 347,2 miles – eller 558,76 km.

[Read more…]

Life With Tesla – dokumentarfilm om et liv med Tesla Roadster

Mike Koenigs er en Amerikansk internet iværksætter, der ligesom jeg kæmper for en verden med flere elbiler. Og ligesom jeg er han også faldet for Tesla Roadster. I modsætning til mig har Mike Koenigs dog været igang med hans projekt lidt længere tid – godt og vel et år.

Mike Koenigs har brugt en del af året på at producere en dokumentarfilm om hans liv med Tesla. Filmen er netop lige blevet færdig og du kan se den nedenfor. Den er bestemt værd at bruge 40 minutter på.

Du kan også følge med i Mike Koenigs projekt på hans website: lifewithtesla.com

[Read more…]

Ferie i elbil: Hjemme igen fra en god elbil-ferie!

Så er jeg hjemme igen efter en uges dejlig ferie i vores sommerhus i Sverige.

Jeg kørte de 300 km derop, og en smule mere hjem igen + alle de løse ture deroppe helt uden problemer i elbilen.

Det var en god oplevelse, som gav mig både en masse praktisk erfaring og dokumentation for, at man sagtens kan holde ferie i en elbil.

[Read more…]

Ferie i elbil: Når det regner kører Tesla ikke

I går satte regnen ind her i Sverige. Udover, at det naturligvis er lidt trist for ungerne så satte det også en midlertidig bremse på mine Tesla eventyr.

For når det regner kører Tesla ikke. Det er der flere grunde til …

[Read more…]

Ferie i elbil: 300 km i en Tesla elbil i et stræk var ikke noget problem

Første etape af ferien i min Tesla Roadster elbil gik rigtig godt. Turen fra Ugerløse til vores hus i Sverige forløb helt uden problemer. Afstanden er på lige knap 300 km og da vi ankom viste måleren stadig 102 km estimated range og 99 km ideal range. Så der var heldigvis rigeligt med strøm til turen.

Min datter, som kørte med mig, var lidt nervøs i starten af turen for om vi mon ville nå helt derop – eller om vi ville gå i stå midt på en eller anden øde skovvej. Men som turen skred frem blev hun lidt mere rolig, da hun kunne se, at der var rigeligt med strøm.
[Read more…]