Archives for januar 2012

Elbiler er følsomme for vind

Jeg har, som de trofaste læsere af elbilbloggen vil vide, brugt meget tid og energi på, at finde ud af hvordan man kører mest økonomisk i en elbil. For selvom en elbil som udgangspunkt bruger meget mindre energi pr. kørt kilometer end en bil med forbrændingsmotor, så er der jo ingen grund til ikke også at optimere kørslen i en elbil.

En af de faktorer, som jeg har fundet ud af betyder rigtig meget er vind. Hvis det blæser meget bruger jeg temmelig meget mere strøm. Det undrede mig i begyndelsen meget. Men så kom Carl Nielsen, fra Clear Drive med en god forklaring, som jeg synes virker rigtig.

[Read more…]

Elbil i snevejr – vinterkørsel i Tesla Roadster

Så blev det endelig snevejr! Jeg var næsten ved at frygte, at vi ikke ville få rigtig sne i år. Men nu kom det så. Også her hos os i det Vestsjællandske. Og det gav mig så lejlighed til at prøve, hvordan det er at køre elbil i snevejr.

Og lad mig starte med at sige, at det gik rigtig godt. Over al forventning, faktisk. Jeg var faktisk lidt bekymret for, hvordan en Tesla Roadster ville opføre sig på en glat vej, men det viste sig, at der slet ikke var grund til bekymring.

En lille video blev det også til. Sammen med min søn Hampus kørte vi en tur, snakkede lidt, og tog nogle flotte billeder …

[Read more…]

Better Place: Batterier er ikke en del af en elbil. SKAT: Batterier hører med til en elbil

I et bindende svar fra Skatterådet d. 24. januar i år slås det fast, at bateriet til en elbil skal betragtes som en del af en elbil, når den skattemæssige værdi af fri bil skal beregnes. Af svaret fremgår det ikke direkte hvem det er som har spurgt, men det er ikke svært at se, at det drejer sig om Better Place.

Skatterådet bekræfter således det jeg hele tiden har sagt, omend med et skattemæssigt udgangspunkt i stedet for et forbrugermæssigt, at batteriet til en elbil naturligvis er en del af bilen – ligesom moteren i en benzinbil er det. Man kan ikke pille bateriet ud af en elbil og stadig påstå det er en bil!

Det bindende svar fra Skatterådet vi, såvidt jeg kan vurdere, få nogle alvorlige konsekvenser for hele den model som Better Place bygger på. Hidtil har de jo ikke ønsket at fortælle hvor meget man betaler for batteriet og hvor meget man betaler for strømmen, men solgt begge dele som en samlet srvicepakke. Nu bliver de i praksis tvunget til at opgive denne strategi, hvis de vil servicere elbiler der købes som firmabiler.

[Read more…]

Prøvekørsel af Nissan Leaf elbil

I december måned inviterede Carl Nielsen, fra ClearDrive og Grønne-Delebiler.dk mig ud at prøvekøre, den første dansk solgte Nissan Leaf.

Det er meningen at denne elbil skal indgå i Grønne Delebilers arsenal af miljørigte delebiler.

Tdiligere på året var jeg ude at prøvekøre en Renault Fleunce C.E., som nok er den bil Nissan Leaf elbilen mest skal konkurere med. Spørgsmålet er så hvilken en af de to biler der er bedst … Læs om min oplevelse af Nissan Leaf og se videoen fra min prøvetur nederst på siden. [Read more…]

Til bilsyn med en elbil

Så kom den dag, hvor min Tesla Roadster blev indkaldt til bilsyn. Den er jo fra 2009, så nu skulle det være. I brevet stod der, at bilen skulle være synet senest d. 6. december. Så jeg skyndte mig, at bestille en tid i den lokale synshal, og tøffede så spændt derhen – spændt på, hvordan de mon ville syne sådan en elbil.

Det blev en på mange måder spændende tur, og på nogle måder meget mere overraskende, end jeg havde regnet med. Men det fandt jeg først rigtig ud af, da jeg kom hjem og gennemså videoen (som du kan se nederst på siden) …

OBS: Se en ny og kortere version af videoen i bunden af siden

[Read more…]

Københavns Kommune fritager igen elbiler for parkeringsafgift

I mange år har det været gratis for elbiler at parkere i København. Pludselig var der så nogle embedsmænd, der fandt ud af, at færdselsloven faktisk ikke giver lovlig mulighed for denne fritagelse.

Med meget kort varsel besluttede Københavns Kommune så at fjerne fritagelsen for parkeringsafgift for elbiler med virkning fra 1. december 2011. Temmelig åndssvagt, set i lyset af, at fritagelsen nu havde kørt så mange år uden at det havde fået juridiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Nu ser det så ud til, at fritagelsen for parkeringsafgifter for elbiler genindføres i Københavns Kommune.

[Read more…]