Bilvask af en Tesla Roadster

Man kommer jo ikke helt uden om det. En gang imellem skal alle biler vaskes. Også en Tesla Roadster. Ja, måske enda i særlig grad en Tesla Roadster – eller enhver anden sportsvogn, for den sags skyld. For det er jo ingen hemmelighed, at et af formålene med at køre rundt i netop en lækker sportsvogn er at se lidt godt ud. Og det gør man altså ikke i en møgbeskidt super car.

Men spørgsmålet er, hvordan man vasker sådan en cabriolet, der her om sommeren blot har et tyndt stoftag på. I nedenstående video vil jeg fortælle lidt om det – og meget andet. Med mig i bilen har jeg mit søde datter Oona på 8 år. Hun er ret vild med at køre i Tesla Roadster. Det er også hende der har taget billederne af mig der vasker bil.

Jeg har lagt dette videoindlæg i kategorien “Stjerner i en Elbil” selvom det falder lidt udenfor den snævreste fortolkning af konceptet. Men i mine øjne er Oona nu en stjerne :)

Som jeg tidligere har nævnt synes jeg min Tesla Roadster har en tendens til at blive meget snavset meget hurtigt. En af årsagerne er naturligvis den klare orange farve. Der skal ikke ret mange pletter til før man ser det. Men det er ikke det eneste.

Der er nogle detaljer omkring den måde, som vand (og snavs) sprøjtes fra forhjulene, op ad siden og ind under fordørene, som ikke er så hensigtsmæssig. I hvert fald ikke ud fra en betragtning om, at man jo gerne vil have, at sådan en sportsvogn fremstår ren og pæn det meste af tiden.

Det er klart, at det naturligvis bliver meget værre, når der er vådt på vejene. Så måske er en af løsningerne, at holde sig fra at køre ud, når det regner, eller lige har regnet og der ligger alt for store vandpytter. Når det er tørt er problemet i hvert fald ikke nær så stort.

Jeg ved ikke om Tesla kunne have konstrueret det anderledes. På nogle af Tesla debatterne kan jeg se, at andre har brokket sig over det samme problem. Nogle har forsøgt sig med et par ekstra “flapper” bagved forhjulene, men det ser ikke så fedt ud. Og jeg skal i hvert fald ikke selv igang med den slags ombygninger. Så helelre leve med en ekstra bilvask i ny og næ.

Næste gang bilen skal vaskes vil jeg nok prøve at køre den i en vaskehal. Når nu min leverandør, og Tesla (uofficielt) via dem, siger at det kan man godt, så kan jeg vel roligt gøre det. Det er trods alt en del lettere, og prisforskellen på en “manuelt” bilvask og en bilvask i en bilvaskeautomat er faksisk ikke så stor. Jeg tror bilvasken i Holbæk kom til at koste mig 4 poletter af 10 kroner. En automatisk sommer bilvask kan vel fås for 60-70 kroner.



About Mikkel deMib Svendsen

Jeg er nok mest kendt som søgemaskine- og Internet-nørd. Til dagligt driver jeg søgemaskine-marketingbureauet deMib.com og er med til at drive bl.a. Min-Mave.dk, Pinq.dk og Redpitt.com.

Andre indlæg i samme kategori



Additional Resources

Comments

  1. Woohoo! :D
    Super sød datter du har Mikkel!

  2. Patrick says:

    Hej Mikkel

    Fin bil :)

    Du siger at du næste gang vil køre i vaskehal, det vil jeg være lidt påpasselig med, nu når det er sådan en fin bil. Men jeg kan anbefale dig CityCarwash i Ishøj, der vasker de den først i hånden og derefter i vaskehal.

    Du kan læse meget mere her: http://www.citycarwash.dk/wb/pages/forside.php

    Jeg bruger KUN deres vaskehal og det koster det samme som en alm. vaskehal :)

    • Mikkel deMib Svendsen says:

      Nu er Ishøj lige lidt langt at køre for at vaske bil – så det bliver ikke rigtig aktuelt for mit vedkommende :)

      Bilen har iøvrigt været vasket flere gange før i vaskehal. Så det ser der ikke ud til nat ske noget ved.

  3. Sød datter, og godt at hun stiller mange spørgsmål – det kender vi selv fra vores snart 10-årige datter. En dejlig alder, og det er rart at de bare siger hvad der falder dem ind.
    Det var da helt hyggeligt at se dig få armene ud fra kroppen i manuelt arbejde, og det er absolut god stil at kæle om den dejlige orange Tesla.
    God video – og Shell på Karsholtevej i Dianalund kører 50% rabat på vasken efter kl. 19, hvis du alligevel kommer gennem byen. :-)

    • Mikkel deMib Svendsen says:

      Tak :)
      Jeg kommer ikke lige så meget på de kanter, men det er min fornemmelse at der er mange vaskehaller der kører med forskellige tilbud. Det må jeg lige tjekke nærmere ud her i nærområdet …

  4. Hey Mikkel.
    Nu kan jeg jo ikke dy mig når vi taler om bilvask :) – da det er min spidskompetence.
    Det uheldige ved de selvvaske stationer, som den du der brugte, er at de børster som er til brug der, bliver brugt af utroligt mange forskellige mennesker – til virkeligt mange forskellige biler.
    Dvs – du kan være uheldig at komme lige efter ham med range roveren der har været på jagt, eller et smut forbi stranden.
    Mht bilvasken – ja så er der vel ikke noget problem i at bruge den udover det faktum at de ridser som ind i helv**** – jeg blogger selv om bilpleje og den slags på http://www.bilpleje.nu – og der har jeg skrevet en lille vaske guide til håndvask af bilen.
    Jeg har poleret et par teslaer og selv kørt dem, og de har en meget blød lak – dette gør at vaskehallen er ekstra slem ved dem, da den sætter spor hurtigere end hvad godt er.

    Mit råd til dig, skaf dig en god skum lanse, og så igang med at vaske den derhjemme med en højtryks renser.

    Iøvrigt fedt projekt du der har gang i. For hvad betyder rækkevidde i virkeligeheden for ens bil ? jeg tror det er meget sjældent man får brug for meget mere end 300km på en dag ..

    God vind fremover.
    Vh
    Michael

    • Mikkel deMib Svendsen says:

      Jeg er nok ikke vaske-nørd nok til at gide investere i skumbørster, højtryksspulere og den slags. Eller også er jeg bare for doven (som de fleste andre). :)

      Jeg har dog lavet et par mindre håndvaske af bilen, blal. nu hvor jeg er i Sverige og bare gerne lige ville fjerne de 1000 døde insekter på fronten.

Trackbacks

  1. […] Mikkel DeMib har fået en Tesla Roadster Elbil […]

Speak Your Mind

*

Modtag email med nye kommentarer. Du kan også abonnere uden at kommentere.