Fars Dag på Teknisk Museum – mød mig og elbiler fra de sidste 100 år der

Fars DagPå onsdag er det Fars Dag. Traditionen tro afholder Teknisk Museum i Helsingør et stort Fars Dag arrangement. Det er jo meget oplagt, når nu man har et helt museum fuld at teknik og dimser, som mange fædre sikkert synes er virkelig spændende. Mødre, børn og andet godtfolk er dog også meget velkomne! :-)

Jeg skal som sagt derop. Jeg er blevet inviteret som en del af dette års el-biltema – der kommer kørende elbiler fra de sidste 100 år. Og jeg møder naturligvis op med en Tesla Roadster, som et eksempel på noget af det nyeste og ypperste indenfor elbiler.

Jeg tror Fars Dag på Teknisk Museum bliver en rigtig god dag – ikke mindst for alle også der elsker tekniske dimser og elbiler. Jeg glæder mig til at se de gamle elbiler og snakke med andre elbil-nørder.

Jeg har, som du måske ved, ikke min egen Tesla Roadster mere – jeg havde den jo desværre kun i et år. Men Carl Nielsen fra Clear Drive har været så venlig, at låne mig den ene af de to han har. Det er pænt af ham.

Jeg vil være til stede ved Fars Dag hele dagen – fra. kl. 10-17. Hvis du kommer derop så kom hen og sig hej …



About Mikkel deMib Svendsen

Jeg er nok mest kendt som søgemaskine- og Internet-nørd. Til dagligt driver jeg søgemaskine-marketingbureauet deMib.com og er med til at drive bl.a. Min-Mave.dk, Pinq.dk og Redpitt.com.

Andre indlæg i samme kategori



Comments

  1. Prøv lige at se denne dims til elbiler… :-)

    http://fdel.dk/wp-content/uploads/2013/09/EP-Tender-+-TenderLib-FDEL.pdf

    • Mikkel deMib Svendsen says:

      Sjov ide, men jeg tror ikke helt på den. Jeg gad i hvert fald ikke at køre rundt med en trailer. Prøv bare at finde en parkeringsplads i København med den :-)

Speak Your Mind

*

Modtag email med nye kommentarer. Du kan også abonnere uden at kommentere.