ME Contemporary, Montana Grid, Tesla Roadster, sommer og sol og smart med de smarte

Så blev det oktober og sommeren satte ind. Jeg troede ellers det var om sommeren vi skulle have sommer. Men sådan skulle det åbenbart ikke være i år. Nå, men når man har en åben sportsvogn, som min Tesla Roadster, så er man bare glad for, når solen skinner og varmegraderne stiger – uanset hvornår på året det er.

I går benyttede jeg så lejligheden til at drøne lidt rundt i byen, med min gode ven Kenneth Thordal. Vi nåede også en tur forbi en reception hos galleri ME Contemporary i Frihavnen, hvor vi fik et glas champagne, lidt pindemadder og en god lejlighed til at impornere de fremmødte VIP’er. Stedet er i øvrigt flot indrettet med Montana Grid inde og ude. Virkelig elegant.

Jeg kan stadig godt bliver overrasket over, hvor meget positiv opmærksomed en Tesla Roadster giver. For sådan et par opmærksomhedshungrende drengerøve som Kenneth og jeg er det jo dejligt. Aldrig har jeg oplevet så mange søde piger vende sig om, for at nyde synet af bilen (jeg er ikke helt indbilsk nok til at tror på det er os dejlige drenge der gør det). Flere vinker venligt. Nogle pifter eller skriger opstemt.

Og det er ikke bare de unge smukke piger der falder for bilen. Det gør de gamle satte VIP’er i den danske kulturelite også. Det galdt også ved receptionen hos ME Contemporary i går. Alle ville naturligvis høre om bilen.

Jeg snakkede en del med Peter Lassen, der startede Montana og som har designet Montana Grid. Han kunne, som de fleste andre i dag, godt se fidusen ved elbiler, og ikke mindst når den kommer i form af en skønhed som en orange Tesla Roadster.

Galleriejer Malou Erritzøe fra ME Contemporary var vist også lidt hooked på bilen. Desværre var hun for travl med at være vært i går til at få tid til en tur i bilen i det gode vejr. Så den må hun jo så have til gode.

Et af de værker til receptionen, der fangede min opmærksomhed var nedenstående. Yderligere kommentarer er vist unødvendige :)

Der var i øvrigt lavet flere meget elegante opstillinger med Montana Grid. Det er virkelig flot. Det må man sige. Det har de gjort godt (endnu en gang).

Der blev også lige tid til, at tage et par gode billeder nede ved havnen. Der er jo flot …

Det er ingen tvivl om, at en Tesla Roadster i dag er den absolut bedste bil at have, hvis man ønsker possitiv opmærksomhed og branding. Alle lækre biler giver lidt af det. Men en Tesla Roadster er så absolut den der gør det bedst lige nu. Kombinationen af at være en smart super car sportsvogn og det faktum at den er eldrevet og “økologisk” er det perfekte miks lige nu.

Alt i alt endnu en god dag. I sådan et vejr, og med sådan en bil er det også svært at blive i dårligt umør :)



About Mikkel deMib Svendsen

Jeg er nok mest kendt som søgemaskine- og Internet-nørd. Til dagligt driver jeg søgemaskine-marketingbureauet deMib.com og er med til at drive bl.a. Min-Mave.dk, Pinq.dk og Redpitt.com.

Andre indlæg i samme kategori



Additional Resources

Speak Your Mind

*

Modtag email med nye kommentarer. Du kan også abonnere uden at kommentere.