Kør Grønt: Kørgrønt.dk er godt for miljøet

Trafikstyrelsens initiativ “Kør Grønt”, som de har lanceret på websitet Kørgrønt.dk og som der i disse dage reklameres meget for i blandt andet TV, er i principet et rigtig godt initiativ. Med ganske få ændringer i dine kørevaner, kan du vitterligt spare op til 20%, eller mere, på dit brændstof. Og det er jo absolut fornuftigt.

En af de tips jeg selv, med stor besparelse til følge, har fulgt er det med ikke at koble så meget ud og i stedet for bruge motorbremsen. Dette alene fik faktisk min Mercedes A160 op fra godt 17 km/l til lige over 20!

Det er bare ærgeligt, at de udelukkende fokuserer på benzin- og dieselbiler og ikke med et eneste ord nævner elbiler. Ja, jeg ved godt, at der er meget få  elbiler på vejene – endnu, men jeg synes bare det ville være et godt signal at sende, at inkludere elbiler og elbils-bilisterne i denne form for kampagner også!

Der er også nogle andre problemer med kampagnen, som jeg i dette indlæg vil se lidt nærmere på …

Hvor meget kan man spare ved at køre økonomisk i en elbil? Det er faktisk ikke noget der, mig bekendt, er undersøgt nærmere. Det er derfor en af de ting jeg vil teste i løbet af det næste år i min elbil. For jeg er overbevist om, at man naturligvis kan spare en masse også i en elbil, hvis man kører fornuftigt. 

Som sagt er der ikke mange elbiler på de danske veje endnu. Men det er jeg overbevist kommer. Så det er ikke fordi jeg synes Trafikstyrelsen i deres Kør Grønt kampagne skulle have sat elbiler i centrum. Men de kune da godt have dedikeret et lille hjørne på deres website til elbiler. Det kunne blot have været en enkelt side med nogle tips til, hvordan man kører mere økonomisk i en elbil.

For problemet er, at på en del punkter, så dur de ellers gode råd de kommer med på kørgrønt.dk ikke i forhold til elbiler. De er tilpasset gammeldags biler med forbrændingsmotorer. Nogle af deres gode råd er naturligvis universelle – så som ikke at have unødigt læs på bilen, sørge for at dæktrykket er korrekt, pille tagbaggagebæreret af, når det ikke bruges osv. Men deres råd som retter sig mod hvordan man f.eks. kan begrænse benzintilførslen er jo ikke særligt aktuelle for en elbil.

Nogle elbiler – som f.eks. min kommende Tesla Roadster, har et system, der opsamler bremseenergien og sender den tilbage i batteriet. Det er jo utroligt smart. Så koster det lige pludselig ikke noget at bremse – tværtimod. Og da en elbil ikke bruger noget som helst energi i “tomgang”, så er den derfor også utrolig god til at køre i byerne med, da der som bekendt ofte er en del kø-kørsel og masser af stops.

En elbil som Tesla Roadster har heller ingen gear. Så de gode råd på Kørgrønt.dk om at gasse hurtigt op tror jeg heller ikke rigtig på gavner i en elbil. Tværtimod. Særligt med en elbil som Tesla Roadsteren, der har knap 300 hk at gasse op med! 

Nå, men som sagt vil jeg selv lave den her slags test med min kommende elbil, når nu ikke jeg kan finde andre der allerede har gjort det. Så kan det være jeg ender med at lave min egen lille Kør Grønt for Elbiler, her på bloggen et sted. Måske kan det inspirere Trafikstyrelsen til at medtage en sådan liste, hvis de en anden gang laver en Kør Grønt kampagne.

Hvad vil de med brugerne?

Jeg forstår ikke rigtig hvad de vil med brugerne på sitet – ud over, naturligvis, at se deres glimrende videoer. Man kan oprette sig ved at indtaste sin nummerplade. Problemet er bare, at på den ene formular de har til det kan man kun indtaste mobilnummer – og på den anden virker deres database øjensynligt ikke. I hvert fald påstår de, at min bil ikke findes. Og det gør den jo!

Hvis man så finder sin bil frem manuelt, er det eneste gode råd de har at give, at jeg kan spare benzin ved at købe en anden. Det er altså et dårligt råd, taget i betragtning at jeg netop lige har købt bilen. Jeg farer altså ikke ud og bruger flere hundrede tusind kroner flere gange om ugen. De burde hellere fortælle mig hvor meget jeg kan spare med den bil jeg har ved at køre mere økonomisk. Men det skal jeg påbenbart selv finde ud af.

Det er ikke godt nok. Hvis Trafikstyrelsen virkelig ønsker at brugerne skal deltage på websitet, så skal det dels være meget tydeligere, hvad man får ud af det, systemernme skal virke og så skal den værdi jeg får faktisk være brugbare for mig.

Kørgrønt.dk er en øde ø på Nettet

En ting der også irreterer mig med Kørgrønt.dk er, at websitet er konstrueret som “en øde ø”. Det jeg mener med det er, at  det er komplet umuligt at dele den viden der er på sitet på resten af Nettet. Det hele er pakket godt og grundigt ind i Flash. Det gør at man ikke kan dele videoerne på f.eks. YouTube eller Facebook, man kan ikke linke til bestemte sider på sitet, bookmarke dem eller bare sende dem via email til en god ven. Det forventes ligesom, at alle starter på forsiden og at der ikke eksisterer et Internet udenfor Kørgrønt.dk’s lukkede univers.

Det er simpelt hen for dumt!

Det betyder så også, at søgemaskiner som Google slet ikke kan finde ud af sitet. De har kun forsiden indekseret. At de har replikeret websitet på koergroent.dk gør det ikke bedre. Det skaber bare en gang Duplicate Content (som alle der ved det mindste om søgemaskineoptimering ved er noget forbandet skidt). Der er heller ikke rigtig noget tekst på sitet. Det gør det naturligvis heller ikke lettere for søgemaskiner, at forstå det.

Har Trafikstyrelsen – eller deres reklamebureau, slet ikke fattet, at kampen om online brugernes opmærksomhed i dag i høj grad udspiller sig i søgemaskinerne og de sociale medier? Jeg har godt set, at de kører lidt Facebook annoncer, men det er simpelt hen for tamt. Det har intet med integration at køre – det er at tage pis på brugerne.

Det er trist – for intentionerne med projektet er som sagt  rigtig godt. Jeg forstår slet ikke, hvordan nogle i dag kan finde på, at lave et så søgemaskine- og social media fjendtligt website. Det er virkelig dumt.

Lad os håbe på, at Trafikstyrelsen får rettet disse dumme fodfejl ved dette projekt, når de måske engang gentager det.



About Mikkel deMib Svendsen

Jeg er nok mest kendt som søgemaskine- og Internet-nørd. Til dagligt driver jeg søgemaskine-marketingbureauet deMib.com og er med til at drive bl.a. Min-Mave.dk, Pinq.dk og Redpitt.com.

Andre indlæg i samme kategori



Comments

  1. Der var lige denne artikel : http://epn.dk/privat/biler/article2462457.ece

    • Mikkel deMib Svendsen says:

      Jeg synes der mangler en masse informationer i forhold til en sådan løsning. F.eks. vil jeg mene, at et batteri der bruges på denne, mere intensive, måde vil få en kortere levetid. Hvad koster det? Og de 50.000 kroner de siger en elbilejer vil kunne tjene, skal der jo så svares almindelig indkomstskat af i Danmark. Jeg tvivler også på, at strømmen kan sælges til en pris der er ligeså høj eller højere end den pris man selv skal betales, når den tankes på batteriet. Så hvad bliver den faktiske nettoindtjening egentligt?

  2. Anders says:

    Hej
    Er det ikke bare det offentlige i en nødeskal at lave en ubruglig Flash side..!
    Den har nok også kostet røven ud af bukserne at få lavet.
    Man tager sig til hovedet…

    Go vind med din test
    Mvh Anders

  3. Michael Milo Schultz says:

    Jeg faldt lige over denne her KørGrønt-folder (PDF) fra Trafikstyrelsen fra april 2011.
    http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Groen-Transport/~/media/124D20254BF9497D8543D204070CD869.ashx

    Så de HAR faktisk tænkt på dem som helst kører elektrisk.

    • Mikkel deMib Svendsen says:

      Tak. Disse råd er dog næsten identiske med dem de giver benzinbilister og i hvert fald et enkelt af dem er direkte forkert. Det er det råd om at accelerere hurtigt med det argument at motoren ikke er så effektiv ved lave omdrejninger. Det er helt forkert. Elmotorerne udmærker sig netop ved at være meget effektive selv ved lave omdrejninger og en hurtig acceleration giver markant dårligere økonomi.

  4. Michael Milo Schultz says:

    Det må siges at være en ret fundamental misforståelse i en sådan guide.

    Jeg faldt også over denne vejledning fra ChoosEV som går lidt mere videnskabligt til værks:
    http://www.choosev.com/viden-om/koersel-i-elbil
    Den har også fejl (allerede i første linie), men er alligevel ret god synes jeg, jeg blev i hvert tilfælde noget klogere.

    En anden ting… email notifikationen her på bloggen virker ikke. Det bør du nok få ordnet hvis du ikke vil tabe alle de dovne og glemsomme besøgende (som mig f.eks.). ;-)

    • Mikkel deMib Svendsen says:

      Email notifikationen fungerer, men du skal måske whiteliste mikkel@demib.com i dit spamfilter for at det når frem :)

      Guiden fra ChoiseEV er heller ikke for god og den lader til at være bygget på markedets dårligste elbiler.

      - Mange elbiler har slet ikke gear -. det er ikke det samme som automkatgear.

      - Deres beregninger af hvor meget energi der bruges ved forskellige hastigheder stemmer på ingen måde overens med mine egne praktiske erfaringer. Jeg bruger ca. 125-135 watt timer pr. km ved blandet kørsel i by/land (50/80). På motorvej (110) ryger jeg op på liudt over 140

      - Og, deres anbefaling af ikke at køre så meget på motorvej er virkelig noget vrøvl, som igen må skyldes at de udelukkende har de dårlige elbiler i tankerne, som de selv markedsfører. I en Tesla Roladster gælder det absolut ikke. Jeg har lige kørt 300 km på ferie i Sverige i et stræk hvoraf langt det meste var motorvej, og jeg havde 100 km tilbage i “tanken”.

Speak Your Mind

*

Modtag email med nye kommentarer. Du kan også abonnere uden at kommentere.