Better Place konkurs kan ende med at gavne elbil-markedet

Better-Place-LogoI modsætning til hvad mange analytikere og elbils-entusiaster har udtrykt en frygt for i de seneste dage, så tror jeg ikke, at Better Place’s konkurs på sigt vil få negative konsekvenser for udviklingen på elbilmarkedet.

Tværtimod, så tror jeg, at det kan gavne bl.a. ved, at sætte endeligt punktum for en masse dumme diskussioner om batteriskifte, være med til at forhindre en monopolisering af ladestandermarkedet og sikre billigere strøm til elbilejerne – og dermed gøre det mere attraktivt at købe en elbil.

[Read more…]

Better Place er gået konkurs

Better Place har i dag, ikke overraskende, meddelt, at de lukker virksomheden. De er gået konkurs. Jeg er som sagt ikke overrasket. Jeg har hele tiden ment, at deres koncept, med batteriskifte og meget høje elpriser, var helt forkert.

Som læser af denne blog har du sikkert fulgt med i min kritik og dialog med Better Place. Hvis ikke kan du læse alle mine Better Place indlæg her.

Spørgsmålet er så hvad der sker nu og hvor stor skade på hele elbilmarkedet Better Place’s konkurs vil have …

[Read more…]

Batteriskifte er en død sild

Der er nu ved at være flere, også blandt de seriøse analytikere, som er enig med mig i det, som jeg hele tiden har sagt: Batteriskifte er en død sild!

Batteriskifte er for mig at se stadig den absolut dårligste løsning – samlet set, på udfordringen med elbilers rækkevidde. Hurtigopladning og større batterier er langt bedre løsninger. Og selv hybridløsninger er bedre, omend det ikke er det jeg selv foretrækker.

[Read more…]

Københavns Kommune bekæmper elbiler

Københavns Kommune har, sammen med andre omegnskommuner, en vedtaget politik om at fremme udbredelsen af elbiler. Og det er jo en fin politik at have. Problemet er så bare, at de i praksis ser ud til at gøre mere skade en gavn i forhold til deres fine målsætning med deres praktiske handlinger. Og det er direkte åndssvagt.

[Read more…]

Forsidehistorie om ladestandere og mit elbil-projekt i Nordvestnyt torsdag

Så kom resultatet af mit interview med det Vestjællandske dagblad Nordvestnyt (tidligere Venstre Amts Folkeblad) i avisen. Det blev sørme til en stort opsat forsidehistorie i deres torsdagstillæg. Fedt!

Artikklen inde i bladet har fokus på et rigtig vigtigt emne – nemlig den kæmpe fejltagelse, som politikerne er ved at begå ved, at overlade hele udbygningen af en ladestander infrastruktur til et par private firmaer og hele den misforståelse det bygger på.

Faktum er, som jeg også har skrevet om her før, at folk bør, og vil, købe elbiler som kan dække deres normale kørselsbehov og derfor vil de stort set kun have brug for at oplade derhjemme. Der er derfor kun brug for offentlige ladestandere i forbindelse med lejligheder, hvor folk jo ikke kan opsætte deres eget stik.

Til gengæld skal de ladestandere så bygge på en offentlig infrastruktur med et roamingsystem, der gør at vi får en reel konkurrence mellem udbyderne af el, så prisen kan holdes nede på et niveau, der ligner den pris vi andre betaler for strømmen i vores almindelige stikkontakter.

[Read more…]

Better Place: Batterier er ikke en del af en elbil. SKAT: Batterier hører med til en elbil

I et bindende svar fra Skatterådet d. 24. januar i år slås det fast, at bateriet til en elbil skal betragtes som en del af en elbil, når den skattemæssige værdi af fri bil skal beregnes. Af svaret fremgår det ikke direkte hvem det er som har spurgt, men det er ikke svært at se, at det drejer sig om Better Place.

Skatterådet bekræfter således det jeg hele tiden har sagt, omend med et skattemæssigt udgangspunkt i stedet for et forbrugermæssigt, at batteriet til en elbil naturligvis er en del af bilen – ligesom moteren i en benzinbil er det. Man kan ikke pille bateriet ud af en elbil og stadig påstå det er en bil!

Det bindende svar fra Skatterådet vi, såvidt jeg kan vurdere, få nogle alvorlige konsekvenser for hele den model som Better Place bygger på. Hidtil har de jo ikke ønsket at fortælle hvor meget man betaler for batteriet og hvor meget man betaler for strømmen, men solgt begge dele som en samlet srvicepakke. Nu bliver de i praksis tvunget til at opgive denne strategi, hvis de vil servicere elbiler der købes som firmabiler.

[Read more…]

Better Place kører Tesla Roadster

Efter mit første møde med Better Place aftalte vi, at vi skulle mødes igen for at lege lidt med elbilerne. De ville, forståeligt nok, rigtig gerne prøve en tur i min Tesla Roadster, og jeg ville gerne prøve deres Reault Fluence Z.E.

Det blev til en rigtig huggelig eftermiddag i elbilerne og et par meget lange snakke om Better Place, Tesla Roadster og Renault Fluence Z.E. Jeg optog naturligvis det hele på video og redigeret det hele sammen til ialt 3 videoer. De første 2 kan du se nedenfor.

Den første video er en kort introduktion til dagen – på min vej derud. Den anden video er lidt længere, men den er absolut værd at se til ende, hvis du synes det her med elbiler er spændende, og hvis du gerne lidt bedre vil forstå hvad Better Place’s planer er og hvorfor de gør som de gør.


[Read more…]

Mit møde med Better Place

I forlængelse af en god diskussion her på bloggen om Better Place, deres ladestander infrastruktur, Better Place batteriskifte og deres generelle forretningsmodel inviterede Mikkel Linnet fra Better Place mig ud til et møde. Better Place ville gerne fortælle mig, og andre interesserede her fra Elbil Bloggen, lidt mere om deres løsninger og hvorfor de har valgt dem.

Det takkede jeg naturligvis ja til. Selvom jeg på mange grundlæggende punkter er uenig med Better Place i den model de har valgt, så vil jeg selvfølgelig meget gerne snakke med dem. Jeg har ikke noget “religiøst” imod dem, og jeg er da også sikker på, at de fleste der arbejder hos Better Place er nogle flinke mennesker. Og sådan nogle snakker jeg altid gerne med – uanset om jeg så er lidt uenige med dem.

Der er jo også det faktum, at et langt stykke hen ad vejen er Better Place og jeg helt enige: Begge parter vil gerne have mange flere elbiler ud på de danske veje. Vi er bare lidt uenige om hvordan og ikke mindst hvilke servicemodeller der vil gavne forbrugerne.

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt mere om, hvordan mit møde i fredags med Better Place gik. Med på mødet var, udover Mikkel Linnet, også Better Place’s produktchef Michael Christiansen samt Michael Milo Schultz, som har været aktiv her på bloggen. [Read more…]

Roaming af strøm fra ladestandere bør reguleres ved lov!

Ing.dk skrev i går om lanceringen af det første danske roamingsystem til ladestandere med navnet Edison. I praksis betyder det, at abonnenter hos f.eks. Better Place også vil kunne oplade på ChoseEV eller Siemens ladestandere og stadig kun modtage en regning, fra deres eget selskab.

Roaming kendes også fra bl.a. mobilbranchen. Og netop når vi ser på mobilbranchen, står det også meget klart, at roaming kan gå hen og blive meget, meget dyrt for forbrugerne, hvis det ikke regulereres ved lov. Og selv da, kan det forekomme alt for dyrt.

[Read more…]

Offentlige ladestandere til elbiler i København er nedslidte – men de virker

Lad mig starte med at sige tak til Københavns Kommune. For godt nok er deres ladestandere meget nedslidte og temmelig ulækre, men de virker dog stadig. Og sammen med de reserverede og gratis parkeringspladser for elbiler udgør de, trods alt, et gode for os elbils-bilister, som jeg i hvert fald sætter pris på.

I går var jeg inde på mit kontor i København. I modsætning til tidligere, hvor jeg har parkeret og benyttet den gratis ladestander hos hos Q-Park på Nørreport, valgte jeg denne gang, at parkere elbilen på en af de offentlige og gratis elbil-parkeringspladser, som Københavns Kommune stiller til rådighed. Og det gik faktisk rigtig godt.

[Read more…]