Københavns Kommune fritager igen elbiler for parkeringsafgift
I mange år har det været gratis for elbiler at parkere i København. Pludselig var der så nogle embedsmænd, der fandt ud af, at færdselsloven faktisk ikke giver lovlig mulighed for denne fritagelse.
Med meget kort varsel besluttede Københavns Kommune så at fjerne fritagelsen for parkeringsafgift for elbiler med virkning fra 1. december 2011. Temmelig åndssvagt, set i lyset af, at fritagelsen nu havde kørt så mange år uden at det havde fået juridiske konsekvenser for Københavns Kommune.
Nu ser det så ud til, at fritagelsen for parkeringsafgifter for elbiler genindføres i Københavns Kommune.