Miljøforlig: Danmark bliver et elbil-uland
I går var jeg inviteret på besøg hos det Vestsjællandske dagblad Nordvestnyt fordi de gerne ville snakke lidt med mig, om mit syn på udviklingen i Danmark indenfor elbil-området. I det gode vejr blev det også til en lille køretur og nogle fine billeder på Holbæk havn.
På trods af, at både jeg og mange andre har kæmpet for at få politikerne til at følge alle deres fine ord om elbiler op med praktiske handlinger, så må jeg desværre konstatere, at Danmark er ved at udvikle sig til Nordeuropas mest tilbagestående elbil-uland.