Ferie i elbil: Hjemme igen fra en god elbil-ferie!
Så er jeg hjemme igen efter en uges dejlig ferie i vores sommerhus i Sverige.
Jeg kørte de 300 km derop, og en smule mere hjem igen + alle de løse ture deroppe helt uden problemer i elbilen.
Det var en god oplevelse, som gav mig både en masse praktisk erfaring og dokumentation for, at man sagtens kan holde ferie i en elbil.
Både på turen derop og turen hjem havde jeg over 100 km tilbage i “tanken” da jeg nåede frem. Så de 300 km viste sig at gå helt uden problemer.
Jeg har lavet en del video undervejs, som jeg vil få klippet sammen de næste dage. I disse videoer fortæller jeg en masse mere om mine oplæevelser med at holde ferie i en Tesla Roadster elbil – både de gode oplevelser, men også de mindre gode. For dem er der desværre også nogle af.
Jeg holder rigtig meget af at køre elbil og jeg synes alt i alt at Tesla Roadster er en fantastisk bil. Men jeg er ikke ansat af Tesla og mit mål er, at give et sandfærdigt indtryk af, hvordan det er at leve med en elbil.
Det vigtigste mål med elbil-ferie projektet var, at finde ud af, hvordan det ville være at tage på ferie i en elbil. Og resultatat var i det store hele godt. Min konklussion er, at man sagtens kan tage på ferie i en elbil. I hvert fald, hvis det er en elbil med en rækkevidde som en Tesla Roadster.
Jeg havde iøvrigt de samme gode sociale oplevelser med Tesla’en på sommerferien, som jeg har haft herhjemme. Den tiltrækker folk, der komer hen og vil snakke. Det er virkelig hyggeligt. Man møder en masse søde folk, som man måske ellers ikke ville have faldet i snak med. Det kan jeg godt lide.