Elbil Bloggen

Et år med verdens bedste elbil

elbillogo-star

  • Forside
  • Elbil dagbog
  • Stjerner i en elbil
  • Tesla Roadster
  • Elbil myter
  • Elbil historier
  • Video
  • Kontakt

Roaming af strøm fra ladestandere bør reguleres ved lov!

september 22, 2011 Skrevet af Mikkel Svendsen

1 stemme - gennemsnit 5,0

Ing.dk skrev i går om lanceringen af det første danske roamingsystem til ladestandere med navnet Edison. I praksis betyder det, at abonnenter hos f.eks. Better Place også vil kunne oplade på ChoseEV eller Siemens ladestandere og stadig kun modtage en regning, fra deres eget selskab.

Roaming kendes også fra bl.a. mobilbranchen. Og netop når vi ser på mobilbranchen, står det også meget klart, at roaming kan gå hen og blive meget, meget dyrt for forbrugerne, hvis det ikke regulereres ved lov. Og selv da, kan det forekomme alt for dyrt.

I princippet er roaming af strøm på ladestandere sådan set en god nok ide. Problemet er bare, at det dels bygger på en model der i forvejen er for dyr og dels, at jeg er bange for at roamingen derudover vil gøre det endnu dyrere for forbrugerne og svært at gennemskue. Det er i hvert fald den tendens vi har set på mobilmarkedet.

For få år siden kunne du risikere at betale over 100 kr. pr. mb data på din mobiltelefon når du var i udlandet. Så trådte lovgiverne til, og satte en øvre grænse på og nogle begrænsinger for, hvor meget hver kunde kunne pålægges pr. måned – med mindre de direkte godkendte mere. Det fik priserne ned til en brøkdel.

Men vi er mange der fortsat mener roaming på mobilmarkedet er alt for dyrt. Nogle mener endda, at roamingafgifter skulle forbydes ved lov.

Der findes p.t. ingen regulering af, hvor meget selskaber som Better Place, Siemens og ChoseEV må tage i roamingafgifter for brug af konkurrenternes ladestandere. Jeg frygter, at prisen derfor bliver meget høj.

Det er derfor vigtigt at lovgiverne hurtigst muligt får set på dette område og sat nogle rimelige grænser for, hvor meget selskaberne må tage og hvilken grad af forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed i priserne der skal være.

Endnu bedre ville det dog være, hvis det offentlige investerede i en åben ladestander infrastrukturen, og indførte et nationalt roaming system ovenpå dette, som de enkelte selskaber så kunne udbyde deres strøm på. Lidt på samme måde som det gælder for vores vejnet. Det har vi betalt i fællesskab over skatten. Ovenpå vejnettet kan konkurrerende transportfirmaer så tilbyde deres services.

Det ville give en langt bedre og mere fri konkurrence i markedet. Hvis nogle så vil tilbyde abonnementsbaserede services – som nogle transportfirmaer jo også gør det, så er det fint med mig, så kan andre tilbyde services der ikke tvinger folk til abonnementer i konkurrence med dette.

At låse hele ladestander infrastrukturen i dyre faste abonnementer er dybt skadeligt for udbredelsen af elbiler. Så de politikere der ønsker denne udbredelse bør få afsat de nødvendige midler hurtigst muligt til etablering af en offentlig ladestander infrastruktur!

Du kan læse omtalen af Edison ladestander roaming systemet her.

Kategori(er): Elbil historier Keyword(s): Better Place, ChoseEV, Edison, Ladestandere, Siemens

1 stemme - gennemsnit 5,0

Elbil Bloggen – Et år med elbil

Elbil Bloggen er rammen om et spændende eksperiment. I et helt år vil jeg køre rund i verdens bedste elbil - en Tesla Roadster, for at indsamle praktiske erfaring med, hvordan det er, at leve et liv med elbil frem for en traditionel benzin- eller dieselbil. Læs mere om Elbil Bloggen her ...

Følg med i Elbil Bloggen på …

Nyeste indlæg

  • Fars Dag på Teknisk Museum – mød mig og elbiler fra de sidste 100 år der
  • Better Place konkurs kan ende med at gavne elbil-markedet
  • Better Place er gået konkurs
  • Batteriskifte er en død sild
  • Elbil kommer i retten
  • Ny rekord for økonomisk kørsel i elbil
  • Myter om elbiler: Elbiler er alt for dyre
  • Tvind-møllen, Poul Jørgensen og elbiler
  • På elbil-tur med Miljøminister Ida Auken
  • Min Tesla Roadster kører igen økonomisk!

Kategorier

  • Elbil dagbog (64)
  • Elbil historier (33)
  • Myter om elbiler (14)
  • Stjerner i en elbil (7)
  • Tesla Roadster (9)
  • Video (21)

Seneste kommentarer

  • Kim Sørensen til Opsætning af CEE 400 Volt 32 Amp ladestik til opladning af min nye elbil
  • Benjamin til Myter om elbiler: Elbiler kan ikke køre ret langt på en opladning
  • Benjamin til Myter om elbiler: Elbiler kan ikke køre ret langt på en opladning
  • Lone Brand til Fars Dag på Teknisk Museum – mød mig og elbiler fra de sidste 100 år der
  • Mikkel deMib Svendsen til Gratis ladestandere hos Q-Park optages af blinde bilister med deres benzinbiler

Månedsoversigt

  • juni 2013 (1)
  • maj 2013 (2)
  • januar 2013 (2)
  • juni 2012 (1)
  • maj 2012 (3)
  • april 2012 (6)
  • marts 2012 (5)
  • februar 2012 (7)
  • januar 2012 (6)
  • december 2011 (2)
  • november 2011 (7)
  • oktober 2011 (9)
  • september 2011 (8)
  • august 2011 (16)
  • juli 2011 (17)
  • juni 2011 (15)
  • maj 2011 (1)

Links

  • Waimea Digital - Mit SEO bureau
  • Lease-a-Star - Elbil Bloggens sponsor
  • P. Christensen - Lease-a-Star moderselskab
  • Tesla Motors (USA)
  • Dansk Elbil Komite
  • deMib.dk - min blog om SEO
  • deMib.com - mit SEO-bureau

Abonner på nyheder

Abonner på indlæg
Abonner på kommentarer

Andre links

  • Gratis SEO Guide
  • Gratis Webshop Guide
  • Flyhjælp
  • Erstatning for flyforsinkelse

© Mikkel deMib Svendsen