Tesla Model S – verdens fedeste elbil super sedan præsenteres i USA
I denne uge præsenterede Tasla deres nye Model S ved et stort arrangement i USA, hvor alle dem der allerede har forudbetalt for at få denne fantastiske super sedan elbil også var inviteret. Blandt gæsterne var også danske Carl Nielsen fra ClearDrive, som har bestilt ikke mindre end 50 stk Tesla Model S!
Jeg har allerede haft en del snak med Carl Nielsen fra ClearDrive om hans mange spændende elbil-projekter – og ikke mindst hans bestilling af de 50 Tesla Model S elbiler.
Jeg mødte Carl Nielsen første gang til Copenhagen Historic Grand Prix. Han har nemlig også en Tesla Roadster, som jeg. Så vi var begge inviteret ud til arrangementet af Tesla Danmark. Vi faldt hurtigt i snak.
Carl Nielsen er netop hjemvendt fra sin tur til USA. Han virker meget begejstret. Jeg skal mødes med ham indenfor de næste dage og snakke mere med ham om hans erfaringer med bilen og ikke mindst hvordan den var at køre i.
Jeg vil naturligvis vende tilbage her på bloggen med mange flere informationer om Tesla Model S og ClearDrive’s elbil-projekter. Indtil da må du nøjes med at nyde videoen ovenfor fra præsentation af Tesla Model S.