Offentlige ladestandere til elbiler i København er nedslidte – men de virker
Lad mig starte med at sige tak til Københavns Kommune. For godt nok er deres ladestandere meget nedslidte og temmelig ulækre, men de virker dog stadig. Og sammen med de reserverede og gratis parkeringspladser for elbiler udgør de, trods alt, et gode for os elbils-bilister, som jeg i hvert fald sætter pris på.
I går var jeg inde på mit kontor i København. I modsætning til tidligere, hvor jeg har parkeret og benyttet den gratis ladestander hos hos Q-Park på Nørreport, valgte jeg denne gang, at parkere elbilen på en af de offentlige og gratis elbil-parkeringspladser, som Københavns Kommune stiller til rådighed. Og det gik faktisk rigtig godt.