Elbil økonomi: Pendlere kan spare over 6.000 kroner pr. måned ved at skifte til elbil
Mange folk har en forestilling om, at det er dyrere at køre i elbil end en traditionel benzin- eller dieselbil. Elbilerne koster rigtig nok mere end traditionelle biler og så er der omkostningen til batterierne. Og ja, det er bestemt et problem, at anskaffelsesprisen på elbiler fortsat er i den høje ende og at batterierne er så kostbare.
Men næsten ingen har indtil nu sat sig ned og regnet på de besparelser der er ved, at skifte til elbil – hvad man faktisk sparer ved at bytte det stinkende og larmende benzinbil-monster ud med en ren, støjsvag og økologisk elbil. Det har jeg. Og resultatet er overraskende for de fleste.
Mine beregninger viser, at pendlere kan spare over 6.000 kroner pr. måned ved at skifte til elbil. Hvis man bruger de penge på et almindeligt 6-årrigt billån giver det næsten 400.000 kroner kontant, som man så kan putte i elbilen. Det er rigeligt til at dække både merudgiften til selve elbilen og de ekstra omkostninger, der på et tidspunkt kommer til udskiftning af batteriet.