Elbiler æder mere strøm end de bruger
Allerede kort tid efter jeg fik min elbil blev jeg opmærksom på en lidt underlig ting – det krævede tilsyneladende mere strøm, at oplade bilen, end det som den brugte, når jeg kørte. Efter en køretur hvor jeg f.eks. brugte 10 kw krævede det 11, 12 eller 13 kw at lade den op igen. Hvor blev den ekstra strøm af? Hvor i systemet var det der var noget galt? For noget måtte jo være et eller andet galt – enten i målingen af strømforbruget eller i målingen af opladningen.
Det skulle vise sig meget svært, at komme til bunds i denne problematik, og jeg vil ikke påstå at jeg helt er nået i mål endnu, men jeg er trods alt kommet lidt tættere på nogle forklaringer, der kan være med til at belyse problemet. Og jeg er i hvert fald nået frem til en vigtig konklusion: Vi mangler en standard for, hvor meget “tab” af strøm der er i en elbil, så vi som forbrugere kan sammenligne elbilers effektivitet på dette (meget vigtige) punkt!