Velkommen til Elbil Bloggen

Så lykkedes det endelig – dels at få hele det her elbil-projekt i luften, og dels at få denne blog færdig. Det er en stor personlig tilfredsstillelse!

Men hvad er det egentligt det hele går ud på? Hvorfor skal ham der Mikkel nu til at drøne rundt og blære sig i en elektrisk sportsvogn?

Du kan læse en mere detaljeret forklaring om baggrunden for hele elbil-projektet her.

Kort fortalt handler det om, at jeg længe gerne har ville teste, hvordan en hverdag med en elbil vil være. Jeg ved godt, at der er mange andre der tester dette i disse år, men i alle de projekter jeg har hørt om blive de “stakkels” testpersoner spist af med nogle værre lortebiler. Problemet med det er, at de resultater der så kommer ud af det naturligvis ikke er så gode. Mange vil, med rette, blive skuffede – og i værste fald vi politikere og meningsdannere agere på baggrund af disse dårlige oplevelser. Det må ikke ske!

For faktum er, at elbiler i dag kan laves virkelig godt. De bedste af dem er bedre end de fleste benzin- og dieselbiler. Der er desværre bare ikke så mange producenter endnu, som tager elbilerne rigtig alvorligt. Men det gør det Amerikanske firma Tesla Motors. Tesla har lavet verdens til dato fedeste elbil – en lækker lille sportsvogn med navnet Tesla Roadster.

Om ganske få år tror jeg at mange andre producenter vil følge i Tesla’s fodspor. Sikkert ikke med flere fine sportsvogne i den lidt mere kostbare ende, men med mere almindelige familiebiler og i samme kvalitet som Tesla Roadster. Det håber jeg i hvert fald. For hvis der ikke kommer meget andet end de forvoksede golfvogne vi har set indtil nu, så dør hele elbil-drømmen naturligvis. Og det synes jeg ville være virkelig ærgeligt.

Med dette projekt vil jeg gerne vise alle dem der gider at lytte, at et liv med en (rigtig god) elbil ikke behøver, at være så skidt endda. Ja, faktisk ser jeg frem til, at det på mange måder bliver rigtig sjovt. Naturligvis vil der komme udfordringer. Dem vil jeg også skrive om. Jeg er ikke ansat af Tesla.

Men hvordan kan det så lade sig gøre for mig, at få råd til at køre rundt i en Tesla Roadster, som på trods af afgiftsfritagelsen på elbiler trods alt koster 800-925.000 kroner fra ny?

Det er der to gode grunde til:

Den ene grund er, at jeg har været så heldig, at finde en brugt Tesla Roadster, som jeg har lejet for en rimelig pris i et år. Den anden grund er, at jeg har fundet en sponser, som gerne vil betale for reklameværdien af, at være tilkoblet dette projekt. Min sponser, er leasings-selskabet Lease-a-Star, der er ejet af en af Danmarks største Mercedes-forhandlere P. Christensen.

P. Christensen er nok mest kendt vest for Storebælt, men der er de til gengæld også store – med afdelinger i Odense, Kolding, Haderslev og Padborg. Jeg har iøvrigt lige købt to Mercedes A160 af dem – en til mig og en til konen. Jeg fik en virkelig god service af dem. Så jeg kan absolut anbefale P.Christensen, som en seriøs og anstændig bilforhandler, hvis du står og skal bruge en ny eller brugt bil!

P. Christensen var de første i Danmark der begyndte at sælge Tesla Roadster – og var længe den eneste forhandler (før Tesla selv fik åbnet deres eget salgskontor i Danmark). Lease-a-Star er fortsat det eneste leasingselskab, der leaser Tesla elbiler ud.

Jeg ser frem til i det næste årstid, at køre rundt i “min” nye Tesla Roadster. Hvis du synes det lyder som et spændende projekt, så vil jeg meget anbefale dig, at abonnenere på bloggens RSS-feed, følge mig på Twitter, YouTube, Vimeo (bedre kvalitet videoer) eller tilmelde dig med email (øverst til højre).

Hvis du har nogle gode ideer til emner du synes jeg skal tage op eller ting jeg bør teste, så er du naturligvis meget velkommen til at sende en email til mig på mikkel@demib.com.

6 Kommentarer

Hej Mikkel
Glæder mig til at følge dig og din el bil!
Mvh Kim

Svar

Super ide, er sikker på at du får skabt en hel del debat omkring elbiler.
Også kunne de vist ikke finde en mand der kan give dem bedre reklame på nettet.
Bliver en spændende år, ser frem til at læse med her på sidelinien.

Mvh. René Koluda

Svar

Lidt mærkeligt egentlig at lease-a-star ikke skriver om Tesla Roadster på deres egen hjemmeside. Selvom de måske ikke kan skrive så meget om priser osv., burde der vel alligevel være en nyhedsværdi eller reklameværdi for dem i at skrive at de tilbyder det?

Hvis du synes det er et godt forslag, kan du jo nævne det for dem, for jeg gik selv derind for at læse lidt om det og fandt ud af der ikke var noget at finde om Tesla Roadster på deres side…

Svar

Okay det var ik lige et projekt, som jeg havde forestillet mig ville komme fra dig Demib… Mega overraskelse.
Men kan godt lide, at det hele er så gennemført, ja selv ned i farven ;D

Svar

Mega fedt du har fået fat i Tesla Roadster. Jeg husker for ca 3 år siden da jeg sad og savlede over Teslaen første gang. Jeg skrev faktisk et indlæg om bilen kontra den bøssede norske brint bil de dengang ville indføre i Danmark for at lave “den vestjyske brintmotor” vej :-).
Sjovt at læse den slags igen – http://brianbrandt.dk/vestjylland-brint-tesla-roadster-204.htm

Svar

Ja, det trækker lidt ud med den “brint-motorvej” hehe – og der er heller ikke mange brint biler at få øje på.

Men Tesla’en er her og 2. generation er på vej. Og den kører satme fedt! 🙂

Svar

Skriv kommentar