Myter om elbiler: Elbiler kan ikke køre ret langt på en opladning

En af de meget udbredte myter om elbiler er, at de ikke kan køre ret langt på en opladning. Myten har, som de fleste andre myter, sin rod i faktiske problemer, som så bare er blevet overdrevet, misfortolket misforstået.

Faktum er dog, at de bedste elbiler i dag kan køre rigtig langt på en opladning og i de kommende år er jeg sikker på vi vil se endnu bedre elbiler – elbiler, der kan køre meget længere på en opladning end traditionelle biler kan køre på en tankfuld benzin eller diesel.

Hvor langt kan man køre i en elbil?

Tesla Roadster er den seriefremstillede elbil man p.t. kan køre længest i på en opladning. Man kan køre op til knap 400 km på en opladning, hvis man kører helt almindeligt! Så at påstå, at man ikke kan køre ret langt på en opladning i en elbil er lidt noget vrøvl. 400 km synes jeg er pænt langt.

Hvis man gør sig rigtig umage og kører meget forsigtigt kan man faktisk presse Tesla Roadster’en op på en del mere end de 400 km. Rekorden lige nu er på 547 km. Det er ligeså langt som mange benzinbiler kører på en tankfuld. Men det er så også kørt på en måde, som de færreste naturligvis gider køre i det daglige.

Det er dog rigtig nok, at langt de fleste elbiler i dag er konstrueret på en måde, så de langt fra kan leve op til Tesla’ens flotte præstationer. De fleste elbiler kan kun køre 100-150 km på en opladning – og nogle endda endnu mindre. Det ewr nok det der er årsagen til myten om, at elbiler ikke kan køre ret langt på en opladning.

Men det er altså ikke fordi man ikke kan køre længere i en elbil – det er bare fordi de fleste elbil-producenter er hamrende uambitiøse. De har valgt at byge noget lort. Det synes jeg er meget trist.

En elbil der kun kan køre 150 km på en opladning er simpelt hen ikke god nok i mine øjne. Den er alt for underlegen en almindelig bil. Og så gider folk altså ikke skifte til elbiler.

Hvor langt vil man kunne køre i en elbil?

Til næste år lancerer Tesla en ny bilmodel. Det er en mere familievenlig bil – en stor amerikansk sedan der bærer navnet Model S. Det er en bil der i størrelse og stil minder lidt om en Audi 6 eller BMS 5 serie – bare hurtigere, og så en del mere miljøvenlig.

Tesla Model S kan køre op til 500 km på en opladning, når man kører helt almindeligt. Så skulle de flestes behov være ved at være dækket ind. Specielt i lille Danmark, hvor afstandene jo ikke er så store.

Teknisk set kan jeg ikke se, der skulle være nogle forhindringer for, at der kan udvikles elbiler der kan køre endnu længere. Det kræver naturligvis nogle bedre batterier, end dem vi har nu. Men det er også noget der investeres milliarder i at udvikle i disse år. Det skal nok komme.

Se bare på mobiltelefonerne. I 1980’erne fyldte mobiltelefon-batterier en halv rygsæk, vejede mange kilo og kunne kun klare 3-4 minutters samtale før de løb tør. Mange kritikere af mobiltelefonen brugte den gang samme argumenter mod mobiltelefonens udbredelse, som nogle folk i dag bruger i forhold til elbilen. Men se så hvor vi er i dag.

I dag er mobiltelefonen ikke bare ligeså god som en fastnettelefon. De fleste er nok enige med mig i, at den er meget bedre. Flere og flere dropper helt den gammeldags telefon.

Jeg tro vi om nogle år vil kunne få elbiler der kan køre meget længere på en opladning end benzinbiler kan på en tankning. Hvorfor ikke lave en elbil der kan køre 1.000 eller 2.000 km på en opladning? Lige nu ville det naturligvis ikke være praktisk muligt. Det ville kræve et batteri på flere tons, som så ville bruge en masse energi at køre rundt med. Men jeg kan som sagt ikke se hvorfor man ikke skulle kunne udvikle meget mere effektive batterityper. De er på vej.

En Tesla Roadster kan oplades og køres i 4 forskellige ”modes”

Derudover kan den sættes til at køre i ”valet mode”, der bruges når bilen skal overlades til parkering af andre.

Tesla Roadster: Normal mode

Normal mode er den indstilling man bør bruge til dagligt. I denne mode oplades batteriet kun til ca. 90% kapacitet, og når man kører i normal mode bruges de sidste 10% af batteriet ikke. Så i praksis anvendes således kun 80% af batteriets kapacitet.

Normal mode er den indstilling, som er bedst for batteriet. Det er i denne mode batteriet vil holde længest.
I normal mode opnår jeg 288 ”ideal” kilometer. Med ”ideal” menes den længde du kan køre, hvis du kører på den måde som Tesla regner med du gennemsnitligt kører. Jeg har dog erfaret, at man ved fornuftig kørsel sagtens kan man køre mere økonomisk end der regnes med i ”ideal” beregningen.

På displayet vises enten ”ideal range” eller ”estimated range”, som er den afstand du kan køre hvis du fortsætter med at køre på den måde du i gennemsnit har kørt de foregående 10 km. Hvis du kører meget aggressivt er din ”estimated range” lavere end den beregnede ”ideal range” – hvis du kører meget økonomisk er din ”estimated range” højere end ”ideal range”.

Range mode

I range mode udnyttes så godt som hele batteriets kapacitet. Når der oplades i ”range mode” oplades batteriet fuldt ud og når du kører i range mode kan du køre batteriet helt fladt.

Det anbefales dog absolut ikke at køre batteriet helt tomt for så er der ikke noget batteri tilbage til computeren som sørger for at overvåge batteriets tilstand og kølingen af det. Batteriet kan tage skade ved at være helt tomt for længe.
I ”range mode” reduceres bilens kraft også til ca. det halve. Det er stadig en meget hurtig bil, selv med den halve kraft. Så det er slet ikke noget problem, når man skal på en længere tur.

I range mode kan jeg køre næsten 400 km.

Performance mode

I ”performance mode” får man den maksimale ydelse ud af bilen. Det er i denne mode den helt vilde acceleration kan opnås. Denne mode skal man kun bruge når man virkelig har brug for det, for den slider i lighed med range mode også lidt ekstra på batteriet – bl.a. fordi batteriet i denne mode tillades at blive lidt varmere. Men sjovt er det

Storage mode

Storage mode er beregnet til hvis man ikke skal bruge bilen i 2 uger eller mere. I denne mode oplades batteriet kun ganske lidt, så der er nok til at computeren kan holde styr på batteriet. Det er ikke en mode man skal køre i.

Valet mode

”Valet mode” er udelukkende beregnet til at bruge når bilen skal parkeres af andre. Det kaldes på engelsk ”valet” parkering.

I ”valet mode” er hastigheden begrænset til 80 km/t. Samtidig holdes der øje med hvor langt der er kørt og om bagagerummet har været forsøgt åbnet.

 

 

17 Kommentarer

Rækkevidden er bestemt en udfordring, men der sker også stadig udvikling af helt almindelige AA-batterier. Jeg er dog spændt på at se, hvilken maskot Duracell-kaninen skal skiftes ud med, når det gælder bilbatterier. 🙂

I Danmark kan man sagtens have en el-bil med en kortere rækkevidde. Langt størstedelen pendler mindre pr. dag, og en mindre varevogn som Renaults Kangoo Z.E. med en rækkevidde på 170 km kan sikkert bruges af mange håndværkere, hvis de ellers kan lade op på de steder, hvor de arbejder.

Så jo, der er helt sikkert brug for biler med længere rækkevidde, men mon ikke de nuværende biler kan dække langt de flestes behov?

Svar

170 km kan sikkert godt dække manges daglige behov, men hvad så når man skal besøge familie i Jylland, i sommerhuset eller når der bare dukker noget uforudset op? Med kun 170 km fratages man den frihed som mange forbinder med en bil og så tror jeg kun at det bliver økoflipperne og dem der har råd til 2 biler som køber dem. Det er for få.

Hvis flertallet skal til at køre elbil, og det synes jeg de skal, så skal de kunne køre meget længere. Teslaens 400 km er en mere acceptabel start, men det skal blive endnu bedre.

Svar

Ja, det skal bestemt blive bedre, men jeg tror, at vi allerede er der, hvor mange kan få dækket det daglige behov.

Svar

Jeg læser flere gange “hvis man kører almindeligt”. Svarer det til, at “min” mekaniker siger, at jeg skal køre “almindeligt, det vil sige stille og roligt”? Jeg har en rimelig sporty kørestil, og kan godt lide at være lidt hurtigere væk end alle andre, men det er også muligt fordi jeg har automatgear. Jeg kører dog ikke mere end jeg må (jeg vil ikke risikere at betjenten tager saksen frem og bruger den løs på mit kørekort). Men ved at accellerere hurtigt, bruger jeg ekstra “brændstof”. Hvis en bil i forvejen “kun” kan nå 400-500 kilometer på en opladning, så giv mig min benzinbil, for jeg vil ikke risikere at med min kørestil jeg kan nå 300-400, for så når jeg ikke hjem på en dag. Jeg kører i gennemsnit 400 km. på en dag. I dag kører jeg ingen steder, men i går kørte jeg 600. Har tanket op i går, inden jeg kørte, og så snart jeg kører igen, skal jeg tanke op igen. Med en elbil ville jeg ikke have kunnet nå hjem…

Svar

Du kan se lidt mere om elborbruget i forhold til kørestil i dette indlæg: http://www.elbilbloggen.dk/elbil-historier/elbil-oekonomi-48-km-pr-liter-elbil.html

Både i elbiler og benzinbiler bruger man MEGET mere brændstof hvis man accellerer hurtigt, kører stærkt, bruger bremsen meget og ike bruger motorbremsen.

Jeg har også en Mercedes A160 CDI. Lige da jeg fik den kørte jeg sådan helt almindeligt. Altså ikke specielt hidsigt. Jeg gik så over til at køre lidt mere økonomisk – primært ved at bruge motorbremsen mere, slå air condition fra når det ikke er nødvcendigt og tilpasse farten. Alene det flyttede forbruget fra under 17 km/l til over 20! Og jeg kommer nøjagtigt ligeså hurtigt frem som ellers.

Jeg er ikke teenager mere, så jeg har ikke behov for at komme hurtigst frem til alle røde lys.

Med et kørselsbehov på 5-600 km om dagen ligger du i den meget høje ende. Det er ike ret mange mennesker der kører så meget.

Elbiler er bestemt ikke for alle endnu. Det er første og fremmest for de 95-98% af alle os, der har et mere almindeligt kørselsbehov 🙂

Svar

Jeg er heller ikke teenager mere. At jeg gerne kører væk før alle andre, har mere at gøre med det faktum, at jeg har lært at køre bil i et land hvor der er mange flere biler på samme område, så hvor reglen at man skal afvikle trafikken hurtigst muligt er vigtigere end at spare på brandstof – selvfølgelig stadigvæk uden at køre for stærkt. Så “ned i anden gear og 20 kilometer i timen” i et sving (ok, nu har jeg automatgear, så behøver ikke ned i anden gear), det gider jeg altså ikke. Det går alt for langsomt. Og at vente på et T-kryds for en bilist der kommer på 300 meter afstand, det synes jeg også er åndssvagt. Der har jeg altså ikke endnu fået den danske kørestil, på trods af at jeg nu har boet her i 8 år. Det kommer måske når jeg skal fornye mit kørekort, altså i 2045 eller hvornår det nu bliver.

Svar

Teenager eller ej – du kører øjensynligt som en der er. Det er også derfor vi efterhånden er mange, der mener at afgifterne skulle ændres, så det er den form for kørestil der beskates, frem for bilerne. Lad benzinen koste 25 kr pr. liter og drop så registreringsafgiften. Så skal du nok begynde at køre lidt mere økonomisk 🙂

Svar

Du har måske en evne til at vurdere folk på grund af nogle få beskeder de skriver – det synes jeg er ret imponerede.
Jeg har kun og udelukkende skrevet at jeg gerne vil være væk hurtigt, fordi jeg gider ikke køre bag nogen. I Danmark lærer man i skolevognen at sænke fart i et sving til max. 20 km/t, og (hvis man har manuel gear) sætte den ned i anden gear. Jeg gider simpelthen ikke blive irriteret over den sneglefart, de fleste danskere bevæger sig frem på i trafikken, så derfor sørger jeg bare for at jeg kører lidt hurtigere væk end de andre. At du dermed konkluderer at jeg kører som en teenager, er en lidt forhastet konklusion. Du er velkommen til at køre en tur med mig, så skal jeg vise at jeg kører ordentligt, og er meget afslappet når jeg sidder i bilen, uden at bryde reglerne (jeg er ikke nogen helgen, lige som alle andre laver jeg nogle fejl i trafikken, men på trods af at jeg kører 60.000 kilometer om året har jeg fået kun én gange en fartbøde, hvor jeg kørte 58 i stedet for 50, og engang en bøde for at have glemt selen samt snakke i mobil. Begge bøder er mere end 7 år siden).
Det der med afgifterene – fint med mig. Det rager jo ikke mig. Jeg kører meget økonomisk, udover at jeg er lidt hurtigt på aftrykkeren når jeg kører væk fra f.eks. en lysregulering. Jeg kører i en gammel skrotbunke på 14 år.

Men du går helt forbi mit pointe, at jeg ikke kan bruge en elbil til noget, da jeg skal kunne køre 600 kilometer om dagen, og det kan en elbil ikke. Det var dét, jeg skrev om. Venligst lad være med at kommentere ubegrundet vrøvl om at jeg kører som en teenager, for det har du ingen begreber om. Du kender mig ikke. Du har højest googlet mig, hvis du har, og ellers har du kun læst to beskeder fra mig.

[…] Turen op til vores sommerhus er på lige knap 300 km. Så langt har jeg aldrig før kørt i bilen. I teorien burde det ikke være noget problem, hvis jeg sætter bilen i ”range mode”. […]

Svar

Albert, jeg tror de fleste der læser dine indlæg ovenfor vil komme til samme konklussion om din kørsel som jeg. Men det er jo altid svært for dem der kører som en teenager at indrømme det selv 🙂

Komibationen af en 14 år gammel bil og en hidsig acceleration er absolut ikke lig med økonomisk kørsel.

Elbiler er som sagt ikke for alle. Du har et helt ekstremt højt kørselsbehov. Så du skal nok bare blive ved din benzinbil. Iøvrigt tror jeg det er sikrest for os andre, at du ikke for en Tesla Roadster

Svar

Det er fint at du mener at andre også ville trække den konklusion, men lad det til de andre. Vi snakker ikke om de andre. Hvis alle andre hopper fra Niagara Falls, gør du det så også?

Jeg kører meget økonomisk. Da jeg købte min bil kunne den køre 400 km. på en tank, nu kan den nå 620. Økonomisk kørsel har ikke udelukkende med brandstofforbrug at gøre, men man skal se the big picture: hvad koster bilen i det hele taget for at holde den kørende, og del det gennem antallet af kilometer man kører. Og der garanterer jeg, at min bil er ekstrem billig. Ja, jeg betaler 2000 kr. i grønejerafgift hver 6. måned. Jeg har en kasko-forsikring på min bil. Men der er næsten ingen vedligeholdelse, og – nu kommer pointen – jeg bruger næsten ingen brandstof. Så om du nu synes at det ikke er lig med økonomisk kørsel eller ej, kan være sagen fuldstændig uvedkommende. Den ER økonomisk. Måske er din bil MERE økonomisk, men dermed ikke sagt at min “absolut ikke” er det. Der tager du fejl – der er du meget subjektiv. Prøv at se tingene objektiv. Din bil klarer det sikkert bedre, men verdenen er ikke sort-hvid.
Iøvrigt: min bil står til rådighed når som helst. Og har den ikke nok brandstof, så er det problem klaret på 5 minutter. Jeg behøver ikke sidde derhjemme og tænke: “Fint at jeg har en bil, men jeg kan ikke køre nu, den skal lige blive ladet op”. Medmindre jeg har misforstået det, og du har et reservebatteri til din Tesla Roadster. Ligesom jeg for et nødstilfælde har en reservedunk benzin stående.

Svar

Lige en tilføjelse: min bil har kostet ca. 10% af hvad din bil har kostet. Så økonomisk kørsel – jeg tror at jeg alligevel vinder…

Svar

Jeg må bede dig om at holde dig til trådens emne – det handler om den myte at elbiler ikke kan køre ret langt på en opladning. Det handler ikke om dit generelle syn på elbiler, eller din gamle benzinbil.

Svar

Hvorfor er det kun Tesla som kan finde ud af at lave nogle ordentlige batterier?

Svar

Det er der sikkert også andre der kan, men de gør det ikke. I hvert fald er deres batterier for små, efter min mening.

Svar

disse diskussioner jo altid komplekse da kørestil, hastighed samt vind- og vejrforhold altid påvirker

Batteriets størrelse afgør hvor langt man kan komme du på en fuld opladning og Batteristørrelserne varierer. Helt op til 100 kWh. Jeg har lært en tommelfingerregel siger, at man kan køre ca. 5-6 km pr. kWh Passer dette ?

Svar

Disse diskussioner jo altid komplekse da kørestil, hastighed samt vind- og vejrforhold altid påvirker hvor langt man egentlig kommer med bilen.

Vi kan vel alle blive enige om at Batteriets størrelse afgør hvor langt man egentlig kan komme. Jeg har lært at batteriestørrelserne på nuværende tidspunkt ligger på 100 kWh . Passer dette ? Og passer det at man ca kan køre 5-6 km pr KWh ? I såfald burde den maksimale kapacitet på de nuværende biler ligge på fem til seks hundred km,

Svar

Skriv kommentar