Jeg bruger min elbil i hverdagen

En Tesla Roadster er på mange måder en meget upraktisk bil. Men det er ikke så meget fordi det er en elbil, men fordi det er en lille 2-personers sportsvogn. Der er ikke så meget plads i den – hverken til mennesker eller baggage. Og så er der naturligvis også lidt udfordringer i forhold til at venne sig til, at bruge en elbil i hverdagen.

Da jeg fik overdraget bilen sagde leverandøren – og min sponsor (Lease-a-Star), at jeg jo nok ikke ville bruge bilen så meget i hverdagen til småture og den slags, fordi den jo er lidt lille og iøvrigt lidt bøvlet at komme ind og ud af (en historie i sig selv!). De havde selv oplevet, at det ofte var lidt lettere bare at hoppe ind i en af de almindelige benzinbiler, når man lige skal ned til købmanden.

Men de tog fejl. Jeg oplever i stigende grad, at jeg faktisk bruger min elbil hver eneste dag – også til alle de der små ture. Og det er der flere gode grunde til …

En af de vigtigste grunde til, at jeg er begyndt at bruge min elbil mere og mere i hverdagen er, at den er så hamrende fed at køre i. Det er simpelt hen en fornøjelse at køre i den. Det skyldes jo nok til dels af det er en rigtig lækker sportsvogn, men ikke kun. Det er også fordi jeg virkelig er ved, at få smag for den der glidende, næsten svævende fornemmelse kørsel i elbiler giver. Det er stærkt afhængihedsskabende.

Det skal prøves for at forstå det. Det er helt anderledes end med en hvilken som helst almindelig bil. Den gearløse elmotor fører bilen frem på sådan en blød flydende måde, som slet ikke kan sammenlignes med noget andet. Og så er den jo så godt som lydløs. Det er simpelt hen bare en rigtig dejlig fornemmelse.

Den hurtige acceleration er naturligvis også sjov, men i praksis kører jeg nu ikke så vildt i hverdagen. Jeg kører faktisk stille og roligt. En gang imellem fyrer jeg den naturligvis lidt af, når det er forsvarligt, eller hvis jeg har en ven med der lige skal opleve det, men det meste af tiden kører jeg helt almindeligt.

En anden vigtig grund til, at jeg bruger elbilen mere og mere i hverdagen er, at den er meget billigere at køre i end min dieselbil – særligt på de korte ture. Jeg kører på indkøb i den, jeg kører min datter til SFO i den hver morgen, jeg kører til tandlægen og frisøren. Mange af disse ture er kun på nogle få kilometer. På disse ture kører jeg som regel hvad der svarer til 40-50 km/l (når man omregner forbruget fra el til benzin – se mere om omregning fra el til benzin her). Det er over det dobbele af, hvad min ellers ganske økonomiske Mercedes A160 kører. Særligt på de korte ture.

Så er der iøvrigt også noget med, at særligt dieselbiler ikke har så godt af at køre for mange korte ture. Det er ikke noget jeg ved så meget om, men det har jeg da fået at vide. Med en elbil betyder det ikke noget. Korte ture i en elbil skader på ingen måde hverken motor eller batterier.

Jeg har efterhånden lært at komme ind og ud af Tesla’en på en nogenlunde elegant måde. Det tog lidt tid at lære. Til at begynde med lignede jeg en fuld svensker, når jeg skulle ud af den. Det går meget bedre nu (synes jeg selv). Så den del generer mig ikke mere.

I forhold til at venne sig til at slutte elbilen til opladning, hver gang jeg parkerer derhjemme – eller et sted hvor der er strøm, er det blevet ren rutine. Det tager ikke mere et et par sekunder. Kablet hænger på vægen i carporten, og er lige til at sætte til. Det har jeg fuldkommen vennet mig til.

I modsætning til min benzinbil er det fede, at hver gang jeg sætter mig ud i elbilen, så er den helt tanket op. Jeg starter stort set altid med en fuld tank – klar til at køre de ca. 300 km, jeg kan klare på en normal opladning. Hvis jeg skal længere end dag, sætter jeg den til at oplade i range mode nogle timer, eller dagen før jeg skal bruge den. Det er blevet rutine, så det er ikke noget jeg bruger så meget tid på at tænke over.  

Jeg har fuldkommen vennet mig til en hverdag i elbilen. Og det er en rigtig god hverdag 🙂

Skriv kommentar