Et nyt grønt regeringsgrundlag - men uden de store ambitioner for elbiler

Så blev Danmarks nye regering endelig færdige med udarbejdelsen af deres regeringsgrundlag, der har fået titlen: “Et Danmark der står sammen”. Det tog sin tid. En af de ting, som den nye regering har sagt at de vil have fokus på er et bedre miljø og mere vedvarende energi. Det er jo godt, hvis ellers de flotte ord bliver omsat i noget praktisk og ikke mindst, at det følges op af de love og den økonomi der skal til for at det sker.

Jeg har kigget det nye regeringsgrundlag igennem. Elbiler optræder 2 gange i teksten – begge på side 30. Thats it. Og det der skrives i den forbindelse virker ikke alt for opløftende, må jeg sige …

De to punkter i regeringsgrundlaget, hvor der står noget om elbiler, står på side 30, og ser således ud:

Det første punkt havde den ganle regering allerede sagt at de ville gennemføre. Så det er der intet nyt i. Det er da fint at den nye regering også vil gennemføre dette punkt, men det er bare ikke særlig ambitiøst. I norge har de også fjernet momsen fra elbiler, men det ser det ikke ud til at den nye regering vil. Skuffende!

Det næste punkt er der heller ikke så meget kød på. Ingen løfter. De vil blot se på sagen. Det er naturligvis bedre end ingenting og det er da godt at de skriver de også vil se på infrastrukturen. Der hvor jeg så bare bliver lidt nervøst er, i det som står lidt længere fremme i regeringsgrundlaget på side 30:

Det stinker af, at regeringen håber på at de kan spise regningen for en ladestander infrastruktur af på private selskaber som Better Place og ChooseEV.

Det er ikke alene svagt, det er også forbandet hyklerisk. For i 2009 fremsatte Socialdemokratiet selv et lovforslag om, at den gamle regering skulle bruge 2-400 millioner på at opsætte 8-10.000 offentlige ladestandere. Det var jo også let nok, for de vidste godt, at forslaget ikke ville blive stemt hjem og de ville ikke selv hænge på regningen. Nu sidder de så selv på kassen og har magten og så er forslaget pludselig væk.Det er simpelthen for ringe.

Jeg tror ikke regeringen helt har forstået hvilken katastrofe det er for udbredelsen af elbiler, hvis udbygningen af ladestandere overlades til private operatører. Konkurrencen forringes og priserne bliver for høje. Og så er der færre som vil skifte til elbiler. Så enkelt er det. Det må jeg jo så gøre mit for at få dem forklaret.

Der står intet andet i regeringsgrundlagt om de mange andre tiltag, der kunne iværksættes for at sikre en hurtigere udbredelse af elbiler. Det er ambitionsløst og meget, meget trist.

Jeg er i sandhed skuffet. Men det betyder naturligvis ikke at jeg giver op. Jeg vil give dem kamp til stregen i de kommende måneder og år. Jeg vil udstille deres hykleri ved enhver passende lejlighed. Jeg vil vise vejen frem og forsøge at overbevise dem om, at de bliver nødt til at lægge budget til de fine ord om CO2 reduktion, mere vedvarende energi og flere elbiler.

Til kamp!

Det samlede regeringsgrundlag kan læses her (pdf).

6 Kommentarer

Kunne da ikke være mere enig at det er en politisk beslutning mht elbilers fremme! Dog er det hele så nyt så alle har travlt med den ‘uduelige’ nye regering, de skal lige i gear inden vi kan konkludere noget.

Svar

Jeg tror desværre ikke det er nok bare at vente. For dels tror jeg der så kommer til at ske alt for lidt, og endnu værre tror jeg de vil tage de forkerte beslutninger – f.eks. ved at overlade for meget af infrastruktur investeringerne til private operatører.

Svar

Igen, regeringen fremhæver grøn vækst OG at det koster. Det glæder mig, for det er bare at komme igang. Det har været deprimerende at se den forrige regerings mangel på vision og mod på grøn vækst.
Well – tyggede lidt på dit svar, det er sandeligt dumt at vente: Kan du ikke slå dig sammen med kompetente folk og skrive en klar udlægning på hvordan dette elbils show kan udrules i DK?
Altså forære en politisk løsning, eller foreslå dig selv med i et udvalgsarbejde 🙂
Det er Befriende fedt at have opdaget din ELbils blog- TAK for arbejdet!

Svar

Jeg har lagt et meget konkret forslag frem her: http://www.elbilbloggen.dk/elbil-historier/udbredelsen-af-elbiler.html

Dansk Elbil Alliance har også lagt et meget konkret forslag frem. Så dete r ikke det der mangler.

Jeg har hverken tid eller lyst til at gå direkte ind i det politiske arbejde, udvalgsarbejde og den slags. Jeg er iværksætter, så jeg er alt for utålmodig til den slags “strikkeklubber” 🙂

Så jeg holder mig til bloggen her og den dialog der kan udspringe af det

Svar

Ja ja!, Jeg skal da bare have gennemlæst din hjemmeside/ blog! Super!
Så skal regeringen også lade den kommende betalingsring være en miljøzone(kald den dog det istedet! ) så elbiler kan futte gratis frem og tilbage til Kbh. Og så ellers bare komme igang med samme koncept i Århus og der er garanteret også flere byer hvor det kunne være smart.

Svar

Ja, det er helt oplagt at lave betalingsringen til en miljøszone. Men desværre var det vist ikke lige regeringens plan. Så må vi, som befolkning, jo bare presse på for at den plan ændres 🙂

Svar

Skriv kommentar