Københavns Kommune fritager igen elbiler for parkeringsafgift

I mange år har det været gratis for elbiler at parkere i København. Pludselig var der så nogle embedsmænd, der fandt ud af, at færdselsloven faktisk ikke giver lovlig mulighed for denne fritagelse.

Med meget kort varsel besluttede Københavns Kommune så at fjerne fritagelsen for parkeringsafgift for elbiler med virkning fra 1. december 2011. Temmelig åndssvagt, set i lyset af, at fritagelsen nu havde kørt så mange år uden at det havde fået juridiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Nu ser det så ud til, at fritagelsen for parkeringsafgifter for elbiler genindføres i Københavns Kommune.

SF’s medlem af Folketingets Transportudvalg Anne Baastrup har udtalt til medierne, at fritagelsen nu vil blive mulig ved lov. Hvornår fritagelsen så genindføres har jeg ikke kunne finde nogle informationer om.

På Københavns Kommunes hjemmeside for parkering, på siden om elbiler, står der stadig blot at fritagelsen for parkeringsafgift er blevet ophævet pr. 1. december 2011 – der står ikke noget om, at den nu genindføres: www.kk.dk/Borger/ByOgTrafik/Parkering/PRegler/specielle_forhold/El-biler.aspx

Der er dog ikke noget der tyder på, at der faktisk har været uddelt parkeringsbøder, til elbiler, som har parkeret uden at betale parkeringsafgift i Københavns Kommune efter d. 1. december 2011. De første 14 dage ville Københavns Kommune blot uddele advarsler – hvad der er sket herefter vides ikke. Og jeg tvivler meget på, at de vil begynde at udstede bøder nu, hvor det er meldt ud, at fritagelsen genindføres. Det må jeg lige prøve af 🙂

Hele denne manøvre med først at fjerne den fri parkering for elbiler, og så genindføre den, virker mildt sagt temmelig klumpet. Det er desværre kendetegnet for alt hvad denne regering foretager sig på elbilområdet. Jeg havde jo ellers troet, at vi nu ville få en grøn regering – jeg stemte selv på et af partierne i den nye regering. Men jeg er skuffet. Meget skuffet.

4 Kommentarer

Modigt at erkende, at du også stemte på et af partierne i den røde regering. Det er ellers ikke populært nu om stunder, så thumbs up herfra for ærligheden. Du har ganske ret: elbiler ER fremtiden. Det bør alle kunne se…

Svar

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har de fleste af mine sympatier i den venstre side af Folketinget – omend der også der findes åndssvage holdninger. Jeg ser ingen grund til at være flov over, eller at skjule, hvilke holdninger man har 🙂

Svar

Jeg er enig, Mikkel. Det er dog bare blevet en smule sværere for en del at bevare troen på det bliver så meget anderledes efter partierne S + SF har forvaltet sine “talenter” som de har gjort for at tækkes de Radikale. Enhedslisten holder sig stadig stabilt fast ved sine holdninger, og erkender – som altid – at de er for små til at gøre den virkelige forskel alene. 🙂

Svar

Ja, jeg kæmper også 🙂

Svar

Skriv kommentar