Nuvve påstår: Man kan tjene penge på at sælge strøm fra sin elbil. Men passer det?

I de seneste par dage har flere medier med fængende overskrifter som “Sådan tjener du kassen på din elbil” (Computer world) og “Danske elbiler skal sælge strøm tilbage til elnettet” (ComOn) annonceret, at det Amerikanske selskab Nuvve, nu vil kunne tilbyde elbil-ejer i Danmark en betydelig ekstra indtægt ved at sælge strøm fra deres batterier, når de ikke er i brug.

Men passer det? Er det virkelig rigtigt, som bl.a. Computerworld og ComnOn skriver, at en elbil-ejer vil kunne tjene op til 50.000 kroner på den måde?

Desværre har journalisterne alle “glemt” at stille de vigtige spørgsmål , som kunne have givet svaret. Jeg vil derfor i dette indlæg, stille de meget relevante spørgsmål, der helt naturligt rejser sig, når man man skal udregne hvad en elbil-ejer faktisk vil kunne tjene på Nuvve’s løsning – eller om man faktisk vil tabe penge på det …

Hvad betaler Nuvve for strømmen?

Det første spørgsmål der rejser sig er: Hvor meget vil Nuvve betale for strømmen? Dette spørgsmål har journalisterne helt undladt at stille.

Jeg betaler ca. 2 kroner for den strøm jeg hælder på mit batteri – inkl. alle afgifter. Hvis Nuvve ikke vil betale mindst det samme, så er der jo ikke rigtig noget at tjene. Nuvve skal betale mere, for at jeg har en fortjeneste. Men hvis de betaler mere, og samtidig skal tjene på det, hvem vil de så sælge den dyre strøm til bagefter?

Hvordan beskattes salg af strøm?

Den næste spørgsmål er så om jeg mon ikke skal betale almindelig indkomstskat af det som jeg sælger strømmen for. Dette spørgsmål har journalisterne heller ikke stille Nuvve.

Nu er jeg jo ikke skatteekspert, men jeg har svært ved at få øje på en undtagelse i skattelovgivningen, der gør, at man ikke skal betale indkomsskat af en sådan indtægt. Generelt set skal vi jo betale skat af alle indtægter i Danmark. Kun ganske få indtægtstyper er fritaget (som fortjeneste ved salg af privat bolig) eller begunstiget (som gaver, arv og præmier) og kun i særlige situationer, kan man som almindelig lønmodtager fradrage omkostninger man har ved at tjene sine penge (f.eks. kørselsdradrag efter meget stramme regler).

Hvis vi går ud fra, at jeg skal betale almindelig indkomstskat af det som jeg sælger strømmen til Nuvve for, så skal de som minimum betale ca. det dobbelte af det jeg giver for strømmen for bare at gå i nul. Og da de jo lover at jeg kan tjene penge på det, skal det være lidt mere end det. Så mere end 4 kroner. Lad os så bare sige 5 kroner.

Når Nuvves fortjeneste så ligges oveni begynder jeg virkelig at have svært ved, at se hvem de skulle kunne sælge den til. Hvem vil dog give 5-6 kroner for overskudsstrømmen fra mit batteri?

Hvem skal dække afskrivning på batteriet?

En sidste væsentlig faktor er det øgede slid, der naturligvis vil være på batteriet, hvis der skal af- og oplades meget mere på det. Det er et væsentligt spørgsmål, da netop batterierne fortsat er en af de meget dyre poster på en elbil – særligt når de skal udskiftes fordi de er slidt op. Dette spørgsmål har journalisterne heller ikke stillet.

Et nyt batteri til en Tesla Roadster koster næsten 100.000 kroner, men kan så også op- og aflades fuldt ud mindst 2.000 gange. Det er for de fleste nok til 5-7 år med almindelig brug. Men hvis Nuvve nu skal til at trække ekstra på det, ja så vil det naturligvis blive slidt op hurtigere. Hvor meget det helt nøjagtigt vil koste mig er lidt svært at regne ud, men noget vil det naturligvis koste.

Derfor vil Nuvve naturligvis skulle betale for dette øgede slid på mit batteri, hvis regnestykket – og min fortjeneste, skal hænge sammen. Lad os bare sige, at det er 50 øre oveni. Så er vi oppe på 5,50 kr. før Nuvve’s fortjeneste. Nu bliver det altså et helt håbløst regnestykke. Hvem i alverden vil dog købe den overprissatte strøm tilbage?

Har jeg ledig batteri-kapacitet om dagen?

Det sidste, og måske vigtigste spørgsmål er, om hele modellen overhovedet holder. Ideen lyder jo umiddelbart fornuftig nok – lad os lade bilerne op med overskudsstrømmen fra vindmøllerne, og tap den så igen om dagen, hvor der er mere mangel på strøm.

Første del er fornuftig nok – at oplade elbilerne om natten, når der er en masse vindmøllestrøm i overskud, som ingen gider købe (fordi de jo ligger og sover og ikke har brug for den). Men den anden del holder bare ikke – for om dagen, skal jeg jo bruge bilen, og dermed den strøm som jeg i løbet af natten har ladet batteriet op med!

Hvis vi nu forestiller os en almindelig hverdag for mig … Bilen har stået hele natten og ladet strøm op fra vindmøllerne. Fint nok. Om morgen er den så fuld og jeg kører ind på jobbet i København. Der sætter jeg den så til Nuvve’s stikkontakter, hvorefter de tapper strømmen. Men hvad gør jeg så når jeg skal hjem?

Dur Nuvve’s model overhovedet (i Danmark)?

Selve grundideen med at bruge elbilerne som decentralt lager for vindmøllestrøm er god nok, men den strøm skal jo så bruges til elbilerne, når de kører rundt om dagen – den kan ikke bruges i elnettet samtidig. Strømmen kan ikke bruges to gange.

Jeg synes det er rigtig trist, at journalisterne ikke ønskede, gad eller havde tid til at stille disse, meget relevante spørgsmål, men helt kritikløst har valgt at agere opslagstavle for Nuvve’s PR-afdeling.

Det er muligt der er nogle detaljer jeg har overset i regnestykket. Det er muligt, at Nuvve kan lokke politikerne til at vedtage love, der begunstiger dem og deres model på en måde så regnestykket hænger sammen. Men under de nuværende love og forudsætninger har jeg altså meget, meget svært ved at se hvordan lovningen om at jeg, som elbilejer, skulle kunne tjene 50.000 kroner på Nuvve’s model.