Elbil Bloggen

Et år med verdens bedste elbil

elbillogo-star

  • Forside
  • Elbil dagbog
  • Stjerner i en elbil
  • Tesla Roadster
  • Elbil myter
  • Elbil historier
  • Video
  • Kontakt

Power Failure. Do Not Charge. Contact Tesla Service

december 3, 2011 Skrevet af Mikkel Svendsen

Ingen har stemt endnu, vær den første.

Jeg holder rigtig meget af min Tesla Roadster. Ingen tvivl om det! Men som de fleste andre biler har den desværre også nogle små-skavanker.

En af de tilbagevendende problemer jeg har haft er, at der dukker den her advarsel op: Power Failure. Do Not Charge. Contact Tesla Service.

Heldigvis har Tesla en rigtig god service. I dette indlæg vbil jeg fortælle lidt mere om den konkrete fejl, og den måde Tesla har ydet, og generelt set yder service på.

En af de rigtig smarte ting ved en Tesla Roadster er, at Tesla’s service teknikere kan fjern-servicere bilen. Kort fortalt kan de tilgå bilens logfiler via GSM – tråløst, næsten uanset hvor bilen befinder sig. Via disse logfiler kan de diagnosticere problemer med bilen og nogle gange give et konkret svar på hvad der skal gøres. Det synes jeg virkelig er smart!

Det konkretee problem opstod første gang i sommers. Det skete (naturligvis) på det mest uheldige tidspunkt.

Jeg sad midt i det værste Københavnske trafikkaos og prøvede at finde vej ind til Københavns Rådhus parkeringsområde for ansatte. Jeg skulle samle en vindinde op, som arbejder for Frank Jensen der. Og så var det fejlen poppede op på skærmen: Power Failure. Do Not Charge. Contact Tesla Service.

En psykotisk svigermor fra helvede!

Ikke alene poppede fejlen op på skærmen. Den var ledsaget af et skingert BEEP! Der stod på skærmen, at man kunne trykke for at få fejlbeskeden væk, så det gjorde jeg. Men der gik ikke mere end nogle få sekunder, før der kom et BEEP igen og samme fejlbesked på skærmen. Sådan blev det ved med 5-10 sekunders mellemrum.

Det var temmelig stressende og distraherende og var bestemt ikke med til ligefrem, at øge trafiksikkerheden. Det er absolut noget Tesla bliver nødt til at gøre noget ved! Naturligvis skal jeg som fører af bilen have at vide, hvis der er en fejl, men at skrige det gentagne gange ind i mit øre, som en psykotisk svigermor fra helvede er altså ikke nødvendigt!

Jeg prøvede nogle forskellige alternative indstillinger i bilen, og da jeg til sidst skiftede til Range Mode stoppede fejlbeskeden, og det irreterende BEEP med at dukke op. Det var en lettelse. Resten af turen med min veninde og turen hjem gik fint.

Da jeg kom hjem sendte jeg en email til Tesla og forklarede problemet. Kort efter svarede Søren fra Tesla tilbage. Da min bil stod parkeret på en måde, som gjorde at han desværre ikke kunne få den nødvendige GSM-forbindelse til at dowvnloade logfilerne instruerede han mig i, hvordan jeg kunne downloade dem til en USB stick selv, og emale dem til ham. Det gjorde jeg så.

Det voldte en lille smule problemer, fordi det indbyggede USB-stik i bilen ikke var så vild med den første USB-stick jeg prøvede med ikke virkede. Så forsøgte jeg med et andet – og det hjalp. Tesla er åbenbart lidt følsom med hvilke USB-sticks man bruger.

Søren kiggede logfilerne igennem, og kunne godt se at fejlen havde været der, men der var ingen tegn på permanente problemer. Så vi aftalte at jeg skulle køre videre som normalt. Et par uger senere skulle vi alligevel ses til Copenhagen Historic Grand Prix og så ville Søren lige kigge lidt ekstra på bilen. Det gjorde han, men fandt ingen permanente problemer.

Tesla har ingen serviceværksteder

Tesla har valgt en temmelig speciel model til servicering af deres biler her i Skandinavien. De har ikke nogle serviceværksteder. I stedet har de en række kørende serviceteknikere, som kommer ud til dig, hvis der er noget, som de ikke kan klare via den fjernbetjente service.

Som forbruger er det sådan set fint nok. On-site service er jo meget godt. Så slipper man for, at skulle køre langt efter et værksted og finde alternativ transport tilbage. Jeg kan grundlæggende set godt lide konceptet.

Problemet er så bare, hvis der skal laves noget på bilen, som faktisk kræver et værksted. Det har jeg ikke været ude for endnu. Tesla siger, at de så samarbejder med værksteder, som de kan bruge. Det håber jeg så bare virker lige så godt som resten af deres service.

Power Failure. Do Not Charge. Contact Tesla Service

Desværre viste fejlen sig igen. Første gang for nogle uger siden. Søren var hurtig til at downloade logfilerne og kunne endnu engang konstatere, at der ikke så ud til at være alvorlige problemer med bilen.

Så skete det igen forleden dag. Søren tjekkede endnu engang logfilerne med samme resultat. Men nu synes han trods alt ikke, at det var så fedt mere, at fejlen blev ved med at komme. Så han foreslog, at han – eller en af hans kollegaer, skulle komme forbi og se på den, når de lige havde tjekket med deres ledende teknikere (i USA vil jeg tro).

Så jeg regner med, at de kommer forbi en tur i næste uge og ser lidt nærmere på bilen. Jeg skal naturligvis nok fortælle hvordan det går.

Det er altid svært, at diagnosticere og reparere periodiske fejl. Det er altid lettere, når noget går helt i stykker. Så jeg har fuld forståelse for, at det ikke har været muligt for Tesla at fastlå årsagen til dette problem endnu. Jeg er meget tilfreds med deres service og deres seriøse måde at gribe det an på. Jeg har helt klart en oplevelse af, at være i trygge hænder.

Kategori(er): Elbil dagbog Keyword(s): Do Not Charge, Power Failure, Tesla Service

Ingen har stemt endnu, vær den første.

Elbil Bloggen – Et år med elbil

Elbil Bloggen er rammen om et spændende eksperiment. I et helt år vil jeg køre rund i verdens bedste elbil - en Tesla Roadster, for at indsamle praktiske erfaring med, hvordan det er, at leve et liv med elbil frem for en traditionel benzin- eller dieselbil. Læs mere om Elbil Bloggen her ...

Følg med i Elbil Bloggen på …

Nyeste indlæg

  • Fars Dag på Teknisk Museum – mød mig og elbiler fra de sidste 100 år der
  • Better Place konkurs kan ende med at gavne elbil-markedet
  • Better Place er gået konkurs
  • Batteriskifte er en død sild
  • Elbil kommer i retten
  • Ny rekord for økonomisk kørsel i elbil
  • Myter om elbiler: Elbiler er alt for dyre
  • Tvind-møllen, Poul Jørgensen og elbiler
  • På elbil-tur med Miljøminister Ida Auken
  • Min Tesla Roadster kører igen økonomisk!

Kategorier

  • Elbil dagbog (64)
  • Elbil historier (33)
  • Myter om elbiler (14)
  • Stjerner i en elbil (7)
  • Tesla Roadster (9)
  • Video (21)

Seneste kommentarer

  • Kim Sørensen til Opsætning af CEE 400 Volt 32 Amp ladestik til opladning af min nye elbil
  • Benjamin til Myter om elbiler: Elbiler kan ikke køre ret langt på en opladning
  • Benjamin til Myter om elbiler: Elbiler kan ikke køre ret langt på en opladning
  • Lone Brand til Fars Dag på Teknisk Museum – mød mig og elbiler fra de sidste 100 år der
  • Mikkel deMib Svendsen til Gratis ladestandere hos Q-Park optages af blinde bilister med deres benzinbiler

Månedsoversigt

  • juni 2013 (1)
  • maj 2013 (2)
  • januar 2013 (2)
  • juni 2012 (1)
  • maj 2012 (3)
  • april 2012 (6)
  • marts 2012 (5)
  • februar 2012 (7)
  • januar 2012 (6)
  • december 2011 (2)
  • november 2011 (7)
  • oktober 2011 (9)
  • september 2011 (8)
  • august 2011 (16)
  • juli 2011 (17)
  • juni 2011 (15)
  • maj 2011 (1)

Links

  • Waimea Digital - Mit SEO bureau
  • Lease-a-Star - Elbil Bloggens sponsor
  • P. Christensen - Lease-a-Star moderselskab
  • Tesla Motors (USA)
  • Dansk Elbil Komite
  • deMib.dk - min blog om SEO
  • deMib.com - mit SEO-bureau

Abonner på nyheder

Abonner på indlæg
Abonner på kommentarer

Andre links

  • Gratis SEO Guide
  • Gratis Webshop Guide
  • Flyhjælp
  • Erstatning for flyforsinkelse

© Mikkel deMib Svendsen