Elbil Bloggen

Et år med verdens bedste elbil

elbillogo-star

  • Forside
  • Elbil dagbog
  • Stjerner i en elbil
  • Tesla Roadster
  • Elbil myter
  • Elbil historier
  • Video
  • Kontakt

Tesla “Brick” – historien om en død elbil, eller en sur kunde?

februar 24, 2012 Skrevet af Mikkel Svendsen

Ingen har stemt endnu, vær den første.

I de sidste par dage har en historie cirkuleret på Nettet om, at Tesla skulle have et alvorligt problem med batterierne til deres elbiler. Problemet skulle være, at batteriet kan dø fuldstændigt, hvis det helt aflades. Sker dette skullæe batteriet blive til en “brick” – altså en “mursten” uden mulighed for at genoplive det igen. Prisen for at få et nbyt batteri skulle så være op til $40.000.

Det lyder jo meget alvorligt. Spørgsmålet er så bare hvor meget sandhed der faktisk er i historien. Det har jeg kigget lidt nærmere på …

Historien om “Tesla Brick” startede på bloggen Theuderstatement.com i tirsdags. Når man læser dette indlæg lyder det jo som en alvorlig og skræmmende sag. Hvis en Tesla kan dø helt ud på den måde så let og det er så dyrt at få vækket den til live igen, så er det jo en kæmpe risiko at investere i sådan en elbil – eller måske ligefrem en hvilken som helst elbil. Er det døden for alle elbiler?Slutter drømmen om en verden med flere elbiler her?

Nej, ikke helt. Bare rolig. For det viser sig, at historien ikke er helt så enkel, som fremgår af bloggen.

Efter ovenstående indlæg blev skrevet spredte historien sig. Selv Wired.com bragte den videre med en påstand om, at Tesla slet ikke ville kendes ved problemet. Ret hurtigt begyndte der dog, at dukke lidt flere nuancer op omkring historien, som tegnede et lidt andet billede …

Det viser sig, at forfatteren af “rapporten” om bricking er skrevet af en sur Tesla kundes gamle forretningspartner. Kunden var sur over, at hans batteri var gået dødt, efter at han havde efterladt bilen uden strøm i over 2 måneder – på trods af, at Tesla faktisk meget tydeligt gør opmærksom på, at det kan skade batteriet at gøre dette. Dette fremlægges elegant på Greencarreports.com. Han ville have Tesla til at betale for et nyt batteri og da de ikke ville det valgte han så, at forsøge at skade deres gode navne og rygte.

Så min konklussion på hele denne “brick” sag er:

1) Ja, batterier af den type som Tesla, og en del andre elbilsproducenter bruger, kan blive alvorligt skadet, hvis man aflader dem helt og lader bilen stå uden strøm på i flere måneder. Men dette er ikke anderledes end med en almindelig benzinbil. Hvis man ikke fylder olie på den, når den røde lampe lyser og bare kører videre, så kan moteren også brænde helt sammen. Og dette dækkes naturligvis heller ikke af producenten.

2) Tesla gør faktisk tydeligt opmærksom på, at man altid skal sætte sin bil til opladning, når man ikke bruger den – netop for at undgå, at batteriet bliver helt afladet. Om de kan gøre endnu mere opmærksom på det kan man så altid diskutere. Men at påstå, at de har holdt det hemmeligt, at man skal passe ordentligt på sin bil er direkte usandt.

3) Man kan ikke køre batteriet helt fladt. Af de 54 kwh som der er på et Tesla Roadster batteri er det kun de 51 kwh timer der kan bruges. Når de er brugt stopper bilen netop for at beskytte batteriet. Og Tesla gør meget tydeligt opmærksom på, at hvis det sker, skal man straks sætte den til opladning. Overholder man disse retningslinier, så dør batteriet ikke.

Så alt i alt må jeg sige at historien er en and – eller i hvert fald en alvorlig overdrivelse. Jeg ser i hvert fald ingen grund til at være mere nervøs for elbiler i dag end jeg var i sidste uge.

Kategori(er): Elbil historier, Myter om elbiler Keyword(s): Brick, Elbiler, Tesla

Ingen har stemt endnu, vær den første.

Elbil Bloggen – Et år med elbil

Elbil Bloggen er rammen om et spændende eksperiment. I et helt år vil jeg køre rund i verdens bedste elbil - en Tesla Roadster, for at indsamle praktiske erfaring med, hvordan det er, at leve et liv med elbil frem for en traditionel benzin- eller dieselbil. Læs mere om Elbil Bloggen her ...

Følg med i Elbil Bloggen på …

Nyeste indlæg

  • Fars Dag på Teknisk Museum – mød mig og elbiler fra de sidste 100 år der
  • Better Place konkurs kan ende med at gavne elbil-markedet
  • Better Place er gået konkurs
  • Batteriskifte er en død sild
  • Elbil kommer i retten
  • Ny rekord for økonomisk kørsel i elbil
  • Myter om elbiler: Elbiler er alt for dyre
  • Tvind-møllen, Poul Jørgensen og elbiler
  • På elbil-tur med Miljøminister Ida Auken
  • Min Tesla Roadster kører igen økonomisk!

Kategorier

  • Elbil dagbog (64)
  • Elbil historier (33)
  • Myter om elbiler (14)
  • Stjerner i en elbil (7)
  • Tesla Roadster (9)
  • Video (21)

Seneste kommentarer

  • Kim Sørensen til Opsætning af CEE 400 Volt 32 Amp ladestik til opladning af min nye elbil
  • Benjamin til Myter om elbiler: Elbiler kan ikke køre ret langt på en opladning
  • Benjamin til Myter om elbiler: Elbiler kan ikke køre ret langt på en opladning
  • Lone Brand til Fars Dag på Teknisk Museum – mød mig og elbiler fra de sidste 100 år der
  • Mikkel deMib Svendsen til Gratis ladestandere hos Q-Park optages af blinde bilister med deres benzinbiler

Månedsoversigt

  • juni 2013 (1)
  • maj 2013 (2)
  • januar 2013 (2)
  • juni 2012 (1)
  • maj 2012 (3)
  • april 2012 (6)
  • marts 2012 (5)
  • februar 2012 (7)
  • januar 2012 (6)
  • december 2011 (2)
  • november 2011 (7)
  • oktober 2011 (9)
  • september 2011 (8)
  • august 2011 (16)
  • juli 2011 (17)
  • juni 2011 (15)
  • maj 2011 (1)

Links

  • Waimea Digital - Mit SEO bureau
  • Lease-a-Star - Elbil Bloggens sponsor
  • P. Christensen - Lease-a-Star moderselskab
  • Tesla Motors (USA)
  • Dansk Elbil Komite
  • deMib.dk - min blog om SEO
  • deMib.com - mit SEO-bureau

Abonner på nyheder

Abonner på indlæg
Abonner på kommentarer

Andre links

  • Gratis SEO Guide
  • Gratis Webshop Guide
  • Flyhjælp
  • Erstatning for flyforsinkelse

© Mikkel deMib Svendsen