Skattebegunstiget firma-elbiler ville kunne øge udbredelsen af elbiler hurtigere!
Jeg har for nyligt valgt at gå over til firmabil. Fordelen ved en firmabil er, at det administrativt er meget enkelt at have med at gøre – firmaet betaler køb af bilen og alle udgifterne til bilens drift og vedligeholdelse, og jeg beskattes så af en fast procentdel af bilens pris.
Den firmabil jeg har er en Mercedes A160 CDI på diesel. Hvis jeg i stedet for havde købt en elbil som firmabil havde den økonomiske fordel for mig, som lønmodtager i firmaet, ikke været nær så stor.
Jeg vil derfor stærkt anbefale, at politikerne overvejer, at give en særlig skattebegunstigelse til dem, der vælger at gå over til elbiler som firmabil. Det tror jeg for alvor kunne være med til at sætte skub i udbredelsen af elbiler i Danmark.